
Fukushima, en rejse til et herligt sted i Japan – oplev meget mere end en katastrofe
Jeg har boet i Japan i 13 år af mit liv, og jeg har som reporter og kursusleder besøgt Fukushima mange gange i de sidste ti år. På basis af disse besøg har jeg skrevet bogen ”Fukushima – den dramatiske beretning om et herligt sted i Japan”, som udkommer 1. februar 2021.
Men jeg har ikke kun skrevet om Fukushimas mange skjulte perler. Jeg vil også gerne i anledning af bogen vise dem frem. Jeg har derfor skruet nedenstående ti-dages rundrejse i Fukushima sammen og inviterer jer med på den. Der bliver - hvis corona-udviklingen tillader det - afrejse 2. november. Prisen er 23.500 kroner pr. deltager for fly, overnatninger, transport, entreer, velkomst- og afskedsmiddag samt mit honorar. Børnerabat 3000 kroner (for børn under tolv år) – og tillæg for enkeltværelse 2250 kroner.
Vi rejser i en mindre gruppe på højst fjorten deltagere. Et program for turen kan læses nedenfor. Kom med på en rejse til fabelagtige hjørner af Japan, som man ellers aldrig hører om. Er I interesserede, så send mig gerne en email på arc@asgerrojle.com .
Teknisk rejsearrangement: JTB Danmark