Honjitsu

Forandring er svær: Japan bevarer sit skæve skoleår

HONJITSU – Nyt fra Japan: Der var engang, da skoleåret på alle uddannelsesniveauer i langt de fleste lande, også Danmark, begyndte i april og blev afsluttet i marts. Det har man efterhånden lavet om – i Danmark skete reformen i 1958 – så man nu skifter fra det ene skoleår til det andet i sommerferien. I dag er Japan et af de få lande i verden, hvor man stadig har det gamle skoleår, hvilket i årevis har skabt praktiske besværligheder, når elever og studerende har skullet på udveksling begge veje rundt.

I mange måneder har skoler og universiteter i Japan helt aktuelt ligesom andre steder i verden været lukkede som led i corona-nedlukningen af samfundet. I dele af landet er de først genåbnet i de seneste uger.

Under nedlukningen fik nogle af landets politikere den lyse ide at benytte anledningen, når nu elever og studerende havde mistet tre måneders undervisning, til at foretage et hurtigt skifte til vores andres skoleår og simpelt begynde på et nyt pensum i sommer med et helt år foran sig. Det ville give lærere og elever bedre tid til at indhente det forsømte. De praktisk indstillede guvernører for de to største bysamfund, Tokyo og Osaka, var tilhængere af ideen, og premierminister Shinzo Abe flirtede også med den.

Men som på mange andre områder i corona-bekæmpelsen blev Abe tvunget til en kovending. Den ene indvending efter den anden kom frem fra konservative partifæller i regeringspartiet, og til sidst kom en arbejdsgruppe, nedsat af partiet, med en klar indstilling om at bevare skoleåret, som det er – selv om det giver stress på skolerne og indebærer inddragelse af mange ferieuger og fridage frem til marts måned.

Argumenterne havde appel til alle parter. Hvis det gamle skoleår skulle være tre måneder længere, ville det blive for stor en økonomisk byrde for forældrene, som jo også har betalt skoleafgift, mens der ingen undervisning har været. Hvis der pludselig skulle starte mange flere elever i første klasse, ville skolerne mangle de fornødne lærerressourcer og ikke have råd til at skaffe dem. Og tænk hvis de traditionsrige baseball-mesterskaber for gymnasiehold skulle foregå efter skoleårets afslutning. Og tænk hvis de unge mennesker skulle miste oplevelsen af at fejre deres overståede eksamener under blomstrende kirsebærtræer. Nej, man bryder sig ikke om store forandringer i Japan. Især ikke når det sker pludseligt.

Så selv om en reform af skoleåret med arbejdsgruppens ord ”ville have visse fordele som for eksempel fremme af globaliseringen af universiteterne”, er rokaden, som først virkede så oplagt, nu totalt ude af billedet.

Det betyder imidlertid, at lærere på alle niveauer i det resterende, sammenpressede skoleår står med en kæmpestor pædagogisk udfordring. Nogle elever har læst og studeret i den lange isolationsferie og fulgt online-timer og forelæsninger hjemmefra. De har selv haft disciplin, deres forældre har holdt dem til ilden, og der har været plads og udstyr i familiens hjem til at gøre det. Andre har reelt ikke lavet et klap. Så niveauet er som udgangspunkt kolossalt forskelligt mellem sidekammerat og sidekammerat i de klasser, der netop har genoptaget skolegangen.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *