KD

Er nye forsvarslove en trussel mod Japans demokrati?

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Røsterne mod de nye sikkerhedspolitiske love, som fredag blev vedtaget i Japans overhus, var mange og desperate. Der var de største demonstrationer i årevis i gaderne, rasende indlæg i aviserne samt slagsmål og forsinkelsesmanøvrer fra oppositionen i selve parlamentet.

Men alt sammen til ingen nytte. Premierminister Shinzo Abe brugte sit flertal til at få sine reformer, der skal gøre det muligt for japansk militær at spille en større rolle i verden end i dag, gennem begge parlamentets kamre. Nu er de blevet til lov.

Helt i overensstemmelse med demokratiets spilleregler, vil mange mene. Men i Japan opfattes det som dårlig stil af en regering at bulldoze sine ting igennem over for så massiv modstand. Mange røster i debatten opfatter vedtagelsen som udtryk for en dyb krise i det japanske demokrati.

Den anerkendte og indflydelsesrige 93-årige buddhistiske nonne og forfatter Jakucho Setouchi kalder den måde, lovene blev vedtaget på, for ”pinlig”.

”Premierminister Shinzo Abe er så optaget af at ville efterlade sig sin egen arv, at han ikke tager hensyn til, hvad almindelige mennesker mener,” siger hun til den liberale avis Asahi Shimbun. ”Japan kan deltage i krige nu, hvor lovforslagene er blevet til lov. Abe burde selv være den, der går i krig.”

Asahi Shimbun anslår de samme toner på lederplads:

”Abe-regeringen fører sig frem med nøgen og rå politisk magt, som ser bort fra principper og normer, som Japan har bygget op gennem 70 år siden krigen (“) Parlamentsmedlemmer, som blæser på den demokratiske proces og nægter at bruge tid og have besvær med at følge denne proces, nedbryder det repræsentative demokrati indefra og undergraver deres egen legitimitet.”

”Den omstridte sikkerhedspolitiske lovgivning er nu lov,” fortsætter avisens leder. ”Men den proces, der førte til dens vedtagelse, har skabt et særligt engagement hos folket, som har den suveræne magt. Det vil føre til fundamentale forandringer i japansk politik i de kommende år.”

Den tidligere premierminister Tomiichi Murayama er nok skarpest i sin kritik. Han kalder vedtagelsen for ”den allerstørste grusomhed i Japans parlamentariske historie i efterkrigstiden.”

Den konservative avis Yomiuri Shimbun, som støtter vedtagelsen, er naturligvis voldsomt uenig i disse fordømmelser. For den var det afgørende, at lovene er livsnødvendige i Japans aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

”Der blev brugt i alt 220 timer på debatter i Underhuset og Overhuset. Det er imidlertid beklageligt, at Det Demokratiske Parti og andre oppositionspartier udelukkende fastholdt, at de sikkerhedspolitiske love var forfatningsstridige. Vi følte, at det var utilfredsstillende, at parlamentsdebatten slet ikke kom i dybden med så væsentlige spørgsmål som, hvordan vi kan forstærke vores afskrækkelsesvåben og sikre freden i dette land,” skriver Yomiuri Shimbun i sin leder.

Shinzo Abe har selv under debatten beklaget, at modstanden var så stor, og at det ikke er lykkedes hans regering at skabe forståelse i befolkningen, som ifølge meningsmålinger vender sig markant mod de nye love. Men denne forståelse må komme bagefter, har han sagt, for truslerne mod Japans sikkerhed fra Kina og Nordkorea er så alvorlige, at man ikke kunne udskyde vedtagelsen.

”Hvis vi først vedtager lovgivningen, når en ulykke er sket, er det for sent,” sagde Abe i Overhuset. ”Vi er nødt til at forudse alle tænkelige situationer og forberede os på en grundig og gnidningsfri måde.”

En holdning, som ikke finder megen forståelse hos ugebladet Shukan Josei, der især henvender sig til kvinder. Efterkrigstidens pacifisme og modstand mod militær opbygning er især blevet båret fra generation til generation af aktive kvinder.

”Vi har ikke brug for en premierminister, som ikke forstår kvinders følelser,” skriver ugebladet.

(Foto: Kiyomi Obo)

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE