Honjitsu

Det store dilemma ved Japans lukkede grænser

Da jeg for knap tre uger siden rejste fra Japan til Danmark, blev jeg ved grænsekontrollen i Narita lufthavn præsenteret for et stykke papir, hvor de japanske myndigheder anmodede mig om ikke at benytte den ret til ”special re-entry”, som jeg som bosiddende i Japan med journalistvisa ellers altid har haft, og hvor jeg med min underskrift skulle vise, at jeg var klar over denne anmodning, hvis jeg alligevel udfyldte den lille re-entry-lap, som man har siddende i sit pas, indtil man vender hjem til Japan.

Hvilket jeg gjorde. Jeg skrev under. Jeg havde på det tidspunkt været i Japan i over fire måneder gennem hele corona-krisen, og jeg følte ikke, at jeg kunne udsætte længere at se min familie og mine børnebørn. Samtidig skriver jeg på et par bogprojekter, og det kan jeg lige så godt gøre i Danmark som i Japan.

Da den japanske regering i går bekendtgjorde, at den delvist giver efter for massiv kritik i omverdenen af Japans næsten totale indrejsestop gennem fire måneder for udlændinge, lempede man udelukkende og udtrykkeligt reglerne for udlændinge med bopæl og opholdstilladelse i Japan, der havde forladt Japan, inden indrejseforbuddet trådte i kraft den 3. april. Så jeg og alle andre, som har forladt Japan efter den dato, er i de japanske myndigheders optik selv ude om det. Jeg kunne bare være blevet i Japan, ligesom mange andre, der ikke vil risikere job og indkomst, føler sig tvunget til at gøre.

Japan er det eneste G7-land, som gør forskel mellem landets egne borgere og udlændinge med fast bopæl i landet. Det har haft store økonomiske konsekvenser for udenlandske firmaer i Japan, hvilket har fået det europæiske handelskammer i Japan til at overveje, om den japanske regering bryder internationale menneskerettigheder, og om man på den baggrund kan føre erstatningssager mod Japan for dækning af tabt omsætning. Det har samtidig ramt Japans egen skrantende økonomi unødigt hårdt.

Den eneste begrundelse for forskelsbehandlingen, som gives fra japansk side, er, at man har begrænset test- og karantæne-kapacitet ved lufthavnene, og at oplukningen med premierminister Shinzo Abes ord i går er nødt til at foregå ”gradvist”. Nu bliver der med gårsdagens lempelser lukket op for 88.000 fastboende udlændinge, primært kinesere og vietnamesere, formentlig fra engang i august måned, men afgørelsen betyder formentlig samtidig, at det har længere udsigter for alle os andre.

Samtidig overvejer regeringen at lave aftaler med tolv asiatiske lande, herunder Kina og Sydkorea, om at lukke op for et begrænset antal forretningsfolk fra disse lande inden for de kommende måneder. Disse forhandlinger vil kun handle om forretningsfolk, og de omfatter ikke Europa og USA. Europa opfattes på grund af de vidtgående grænseåbninger internt mellem Schengen-landene som usikkert land, og ukontrollabelt store smitte-stigninger i dele af USA udelukker også forhandlinger med den nuværende regering i USA.

Der er kun et år til, at Tokyo skal være vært for de udsatte olympiske og paralympiske lege, en global forestilling med besøgende fra hele verden, og i den forbindelse fortalte Shinzo Abe i går, at man overvejer en separat model, hvor sportsfolk og deres trænere og ledere lukkes ind i kontrollerbare mængder i forårets løb, men at udenlandske tilskuere ikke lukkes ind. Den ide har været i spil i debatten et stykke tid, og det åbenmundede og indflydelsesrige canadiske medlem af den internationale olympiske komite, Dick Pound, udtalte i forgårs til det japanske nyhedsbureau Kyodo, at det ikke vil være acceptabelt for IOC, hvis man forsøger at gennemføre legene med udelukkende japanske tilskuere.

Baggrunden for den yderst forsigtige japanske politik ved grænserne er unægteligt, at Japan selv i disse uger registrerer de højeste smittetal nogensinde siden epidemiens udbrud. Disse tal er i stor udstrækning udtryk for, at man tester langt mere end før, og at man tester målrettet i miljøer i nattelivet, hvor der er stor smitterisiko, så det er svært at vurdere, om disse stigninger er voldsomt meget højere, end hvad man må forvente, når man gradvist lukker op.

Men der er et massivt fokus på de daglige smittetal i medierne, Tokyos borgmester har rådet byens borgere til igen at blive hjemme og holde sig inden døre i den kommende weekend, meningsmålinger viser, at mange borgere, især blandt ældre, er skræmte, og der har i de seneste uger bredt sig en folkelig stemning af skepsis over for ethvert indenlandsk rejseri, grænseåbninger i det hele taget samt de olympiske lege, før man er nede på et smittetal tæt ved nul – og det kan have meget lange udsigter.

Læs nyheden i Japan Times om gårsdagens lempelser

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *