KD

De sidste trøstekvinder dør snart – deres kamp fortsætter

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

12 sydkoreanske kvinder, som under Anden Verdenskrig blev tvangsprostitueret for japanske soldater ved fronten, har sagsøgt deres regering for at have indgået en ”endegyldig” aftale med Japans regering om titusinder af trøstekvinders skæbne. Japan tager stadig ikke juridisk ansvar for deres skæbne, og så er sagen heller ikke slut, siger de

House of Sharing (Fællesskabets hus) ligger halvanden times kørsel syd for Sydkoreas hovedstad, Seoul. Helt ude på landet, oppe ad en grøn bakke med faldefærdige landbrug og fabelagtige udsigter. Et smukt sted, som fortæller en grum historie.

Det har i over 20 år været det stilfærdige hjem for en gruppe ældre bedstemødre.

Men samtidig har det været centrum for en politisk kampagne for, at bedstemødrene får en undskyldning og en erstatning fra det officielle Japan, fordi de i deres fjerne ungdom under Anden Verdenskrig blev tvunget til fronten og til at prostituere sig for japanske soldater.

Mellem 50.000 og 200.000 unge kvinder blev tvunget til fronten som såkaldte trøstekvinder. 80 procent var koreanere. Mange kom aldrig hjem, og andre kom hjem med alvorlige sygdomme, et ødelagt rygte og traumer i bagagen.

Ved indgangen til det fredfyldte plejehjem på bjergsiden mødes man af stenbuster af tidligere beboere. I 1990’erne boede her 60 bedstemødre. I dag er der kun 10 tilbage. En 11. døde i juni.

Gennemsnitsalderen er 90 år. To af bedstemødrene deltager stadig i faste demonstrationer foran den japanske ambassade i Seoul hver onsdag. Men det er ikke sikkert, om de vil kunne holde til det i den kommende kolde vinter.

Sagen er jo, at mange af dem er blevet ”for gamle til at forstå”, lyder det nøgternt fra husets direktør, Kim Jung-sook.

”Kun tre af dem har stadig normale kognitive evner,” konstaterer hun. ”Sådan er det, når man er over 90 år. Det kan ikke være anderledes.”

Hun understreger, at deres familier nu taler på deres vegne. Familierne har gjort bedstemødrenes kamp til deres egen. Der er unge mennesker parat til at fortsætte kampen, selvom bedstemødrene ikke vil overleve ret meget længere.

Kampen for, at det officielle Japan en dag tager juridisk ansvar og giver en ordentlig erstatning, vil fortsætte, lover Kim Jung-sook.

I den forgangne uge har 12 af de overlevende trøstekvinder – hvilket i praksis vil sige deres familier – sagsøgt deres egen regering for i december sidste år at have solgt ud af deres grundlæggende menneskerettigheder ved at indgå en ”endegyldig” aftale med den japanske regering om deres skæbne. Størstedelen af de 12 bor på House of Sharing.

Ingen af landene var begejstrede for aftalen, som kom i stand efter pres fra USA, de to landes fælles allierede. Ifølge aftalen gav Japan en dyb undskyldning og et løfte om at betale en milliard japanske yen (cirka 64 millioner kroner) til en nyoprettet sydkoreansk fond, der skal understøtte de sidste 40 overlevende trøstekvinder.

Forhandlingerne om aftalen har været i hårdknude i et halvt år, men er i de senere uger blevet udmøntet i en praksis, som har udløst den nye retssag.

Japan er gået med til at udbetale pengene straks, selvom en omstridt statue af en trøstekvinde ved Japans ambassade i Seoul, hvor demonstrationerne om onsdagen finder sted, ikke umiddelbart fjernes, sådan som Japan har krævet.

Den sydkoreanske regering er til gengæld efter japansk ønske gået med til at definere de japanske penge som tilskud til fysisk og psykologisk pleje af de gamle bedstemødre og undgå ordet ”erstatning”.

”Men det giver jo ingen mening. De kender ikke situationen,” udbryder Kim Jung-sook.

”De gamle har siden en sydkoreansk lov i 1992 været sikret økonomisk. De kan gratis få al den pleje, de har behov for.”

Efter hendes opfattelse spiller Sydkoreas regering et dobbeltspil. Den siger til kvinderne, at de vil få de japanske penge ned i deres private lommer, og samtidig siger den til japanerne, at pengene udtrykkeligt vil blive givet til fysisk og psykologisk pleje.

I praksis er det i den seneste uge blevet klart, at hver overlevende trøstekvinde vil få 100 millioner won (600.000 danske kroner) af de japanske penge, og at hver familie til afdøde trøstekvinder vil få 20 millioner won (120.000 danske kroner).

”Men bedstemødrene mangler stadig en accept fra japansk side af et juridisk ansvar. Dette ønske er gået i arv til deres slægtninge. Det forsvinder ikke,” siger Kim Jung-sook.

Mens debatten raser ude i den politiske verden, ruller de gamle kvinder stilfærdigt rundt på plejehjemmets gange i deres kørestole.

Flere af dem ligger i sengen dagen lang. Tidligere havde de alle enkeltværelser, og flere af dem boede på første sal. Men nu er alle flyttet ned i stue-etagen, og flere deler værelse.

”Det andet var for farligt. Vores bedstemødre kan ikke længere klare trapperne op til første sal, og de kan heller ikke ligge alene uden opsyn,” forklarer en af de frivillige.

De færreste af de overlevende trøstekvinder er raske nok til at fatte det, men de gamle damer i sengene ville formentlig være glade for at vide, at andre sørger for, at deres kamp ikke dør med dem.

Huset på bjergsiden blev oprindeligt oprettet af en buddhistisk fond, og buddhistiske munke arbejder stadig på stedet.

Omvendt er den gruppe, der organiserer onsdagsdemonstrationerne og hver gang afhenter de bedstemødre, som er raske nok til at deltage, stærkt kristen. Det er ikke noget problem, siger husets direktør.

”Dette er et spørgsmål om menneskerettigheder – ikke et religiøst spørgsmål. Her kan alle arbejde sammen. Mange af de frivillige ved huset er kristne,” fortæller Kim Jong-sook.

FAKTA

Trøstekvinder

* Mellem 50.000 og 200.000 unge kvinder blev under Anden Verdenskrig tvunget til fronten som ”trøstekvinder”, sexslaver for japanske soldater. 80 procent af kvinderne var koreanere.

* Deres skæbne blev for alvor et stridspunkt mellem Japan og Sydkorea, da en række tidligere trøstekvinder brød tavsheden i 1990’erne.

* Trøstekvinderne kræver, at Japan undskylder og som nation erkender et juridisk ansvar. Det vil mange i Japan ikke erkende. De benægter ikke, at trøstekvinderne eksisterede. Men de nægter, at Japans kejserlige hær var indblandet.

* Kun 40 trøstekvinder er stadig i live i dag.

* Så sent som i sidste uge blev et mindesmærke for trøstekvinderne indviet i Seoul på stedet, hvor en højtstående japansk general havde til huse under det japanske kolonistyre af Korea fra 1910 til 1945.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE