(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Man kan rejse så mange steder hen ud over hovedstaden Tokyo, hvis man er et dansk klassisk kor på koncert-tur til Japan.
Mange ville rejse til den gamle kejserby Kyoto med det rige kulturliv, andre til de livlige storbyer Nagoya og Osaka, nogle ville tage op og synge sange med udsigten ved Fuji-bjerget som baggrund, og endnu andre ville vælge tropeidyllen på stillehavsøen Okinawa.
Men det københavnske universitetskor Lille Muko, som i den forløbne uge har sunget en række koncerter i Japan, har i stedet valgt at rejse op til nogle af de hårdest ramte områder ved tsunami-katastrofen for fire år siden.
Her sang korets 37 medlemmer lørdag to koncerter midt i et larmende indkøbscenter i byen Ishinomaki, hvor godt 3000 af byens borgere havde mistet livet under tsunamien.
Og søndag sang de to rigtige koncerter ved et velbesøgt arrangement i nabobyen Higashi-Matsushima til promovering af dansk ost og yoghurt. I Higashi-Matsushima kostede tsunamien over 1000 menneskeliv, 65 procent af byens beboede areal var oversvømmet, 3500 huse blev totalt ødelagt og 5500 huse delvist ødelagt, hvilket svarer til 60 procent af husene i byen.
Fællesang på japansk
Der er ingen i disse byer, som ikke er personligt berørt af katastrofen, og mange bærer rundt på savn, chok og mere eller mindre åbne depressioner. Mange kunstnere har i de senere år turneret i den del af Japan for at give opmuntringer og gode oplevelser til den hårdt kæmpende befolkning – således også det københavnske kor.
Lille Muko’s smukke og sentimentale danske sange fik tårerne frem rundt omkring i det lokale kulturcenter, hvor søndagens koncert foregik. Ikke mindst da koret bad alle om at rejse sig op og lagde op til fællessang – på japansk – med ”Hana wa Saku”, ”Blomster vil blomstre”, den enkle popsang, som en dygtig sangmager skrev kort efter katastrofen for tre år siden, og som for alle japanere er blevet en slags kendingsmelodi for den gigantiske oprydnings- og genopbygningsindsats, der langt fra er afsluttet, og den tapre lokalbefolkning, som har stået det hele igennem. En fantastisk gestus.
Men også tonen i de ærkedanske sange af Carl Nielsen, Rued Langgaard og selv Halfdan Rasmussen ramte noget hos mange af tilhørerne – og det kunne korets medlemmer mærke.
”Tænk at rejse så langt – og så opleve, at de har så meget brug for vores sange”, som en af de danske sangere sagde lige efter koncerterne.
Inviteret indenfor
Da tre af korets medlemmer i pausen mellem søndagens to koncerter skulle en tur ned ad gaden for at hæve penge på et posthus, blev de passet op af et cirka 60-årigt par, som havde været til deres optræden, og som insisterede på at invitere dem indenfor og som tak gav dem det fineste kimonostof, nori-tang og ris med på rejsen hjem til Danmark.
”De viste os fotografier af hele deres familie. Mandens gamle far havde mistet livet på et plejehjem nede i bymidten, hvor ingen af de 78 beboere og 11 ansatte var nået i sikkerhed, da tsunamien kom”, fortæller de danske sangere, som gav deres nye venner et lille udvalg af CD’er med Lille Muko’s sange til gengæld, da parret også dukkede op til dagens anden koncert.
Sangerne i Lille Muko har sunget den romantiske tekst til Carl Nielsen-sangen ”Serenade” mange gange i tidens løb.
Men der er ikke ret mange gange, at tekstforfatteren Hother Plougs ord i andet vers om, at ”Sangen bær Trøst til det ængstede Sind”, har givet mere mening for dem end her i det fjerne Japan.