Folk i Aizu er uvant med udlændinge – og derfor åbne og nysgerrige

(AIZU – dagligdag i Japan): Folk i Aizu er ikke så vant til udlændinge, som man er i Tokyo og Kyoto – og måske er det derfor, at de er så åbne og interesserede og altid gerne vil hjælpe.

Sådan har 33-årige Udaka Ayas Manawadu fra Sri Lanka, der har boet i Auzu-Wakamatsu i seks år, oplevet det. Han var først studerende på byens universitet, og nu har han en forskerstilling på samme universitet.

”Japanere kan godt opleves som lukkede og generte, men her i Aizu har folk altid været åbne over for mig”, siger han. ”Åbne i den forstand, at de er venlige og gerne vil snakke med mig”.

”Her er det sjældent, at man til daglig interagerer så meget med udlændinge, som man gør i Tokyo, og derfor er mødet med en udlænding stadig for mange interessant i sig selv. De fleste udlændinge i Japan forsøger at opføre sig pænt og indrette sig efter det lokale samfund, og det tror jeg, at de, som er kommet til Aizu, indtil videre har gjort. Både os på universitetet og dem, der laver manuelt arbejde på arbejdspladser i byen. Derfor har folk i Aizu ikke ret mange dårlige erfaringer og ser ingen grund til at være skeptiske”.

”De møder sjældent udlændinge tæt på, og derfor er de som udgangspunkt lidt nysgerrige. Måske er de generte til at begynde med, men de vil altid gerne hjælpe og lære en at kende”, fortsætter Udaka.

Han har hørt om de problemer, der er opstået andre steder i Japan med alt for mange udenlandske turister, der larmer og griser og fylder op i busserne og er til stor irritation for lokale beboere. Men han konstaterer, at der stadig kun kommer relativt få udenlandske turister til Aizu, og han har ikke fornemmet den slags problemer med dem heller. Ikke endnu.

Udaka og hans venner blandt andre srilankanere i byen deltager aktivt i byens liv, så snart der er festivaler eller andre begivenheder – ikke mindst fordi han har fået en fast gruppe af nære japanske venner, som han omgås meget ofte. Han kan godt lide at vandre i den omliggende natur på alle årstider.

Bortset fra de første seks måneders ”kulturchok” med nye vaner, nye sociale regler, nye temperaturer om vinteren osv – Udaka havde aldrig boet i udlandet før – har han hele tiden haft det godt med at bo og arbejde i Aizu.

”Når vi går på izakaya (japansk spise-drikke-sted” nede midt i byen for at fejre en udgivelse af en akademisk tekst eller noget andet, så gør vi det normalt sammen med min japanske professor og gode japanske kolleger. Så sidder japanere og udlændinge og hygger sig sammen, der er ingen forskel, og de ansatte kommer til at kende os, for vi går altid de samme steder hen”.

Udaka fortæller, at han i sommer fik besøg af en god ven fra Sri Lanka, som først havde rejst lidt rundt i Tokyo og Nagoya.

”Hun nød ikke opholdet i storbyerne ret meget. Der var spændinger i luften, der blev råbt ad hende, og andre udlændinge larmede og havde dårlige manerer. Da hun kom herop til Aizu, følte hun en stor forskel og følte sig sikker og godt tilpas. Her var stille og roligt. Ikke som i Tokyo eller London. Når man kommer som udlænding, er det vigtigt at kunne føle sig sikker, og at der er rent og pænt omkring en. Det er der her i byen. Man føler sig velkommen, for folk vil gerne snakke med en”.

Tilværelsen som udlænding har ikke hele tiden været lige nem for Udaka. Han taler ikke japansk og havde svært ved at finde et deltidsjob, og da han endelig fandt et job med at gøre rent i et hotelkøkken, mistede han det igen efter tre måneder, fordi der ingen gæster var på hotellet under corona-nedlukningen. Siden har han mistet arbejdet som hjælpelærer på selve universitetet, hvor arbejdssproget er engelsk.

Universitetet er først oprettet i 1993. Aizu-Wakamatsu havde ikke noget universitet i forvejen. Det blev fra begyndelsen etableret med kun et fakultet, it-videnskab, og defineret som et internationalt universitet, hvor man talte engelsk. Meget usædvanligt ved et offentligt drevet japansk universitet.

Aizu Universitet ejes af Fukushima-amtet. På mange måder er det en udenlandsk lomme i Japans provinsielle nordøst. Blandt de førsteårsstuderende er der langt flest japanere, men blandt phd’ere og forskningsansatte er der omvendt langt flest udlændinge, halvdelen af dem kinesere.

Får man lært noget japansk under opholdet, har man nemmere ved at få deltidsarbejde i døgnbutikker og den slags steder, end Udaka havde i sin tid. Men ellers er de udenlandske studerende henvist til at kæmpe indbyrdes om de relativt få studielegater, som amtet og lokale virksomheder har råd til.

”De gives efter fortjeneste, og man kommer ikke foran i køen, fordi man er udlænding”, understreger Udaka – med henvisning til en aktuel debat blandt japanske politikere i hovedstaden, hvoraf nogle mener at vide, at udlændinge har uretfærdige fordele.

Nu hvor Udaka er ansat ved universitetet og har skullet bytte sit studievisum ud med et arbejdsvisum, får han så god en løn, at han er blevet i stand til at flytte i lejlighed alene. Indtil da delte han en lejlighed to andre srilankanere. Han håber snart at få råd til at sende penge hjem til familien, ligesom mange andre af udlændingene i byen gør. Men det har ikke været muligt for ham endnu.

Udaka bliver nok i et eller to år endnu, siger han. Han vil sagtens kunne finde ansættelse hjemme i Sri Lanka, men ikke til den samme løn. Landets økonomi lider stadig efter statsbankerotten for få år siden. Samtidig er han blevet i Aizu så længe, fordi han i sin akademiske karriere har fokuseret mere og mere på at udvikle software til katastrofe-respons-robotter, så de kan bevæge sig hen over ujævne overflader uden at blive ødelagt. Den slags forskning har der siden tsunamien og atomulykken i 2011 været god mulighed for at få finansieret i Fukushima, og derfor er der også skabt et netværk i amtet af mulige samarbejdspartnere, både på universiteter og i private virksomheder.

I Aizu-Wakamatsu kommune er der i alt registreret 1000 udenlandske beboere, heraf 200 med base på universitetet.