(NYUUSU – news): Matcha er blevet populært verden over. Mange unge bruger den lysegrønne og drøje te fra Japan med den bløde og runde smag som en sundere erstatning for kaffe, og eksporten af ægte matcha fra Japan vokser dramatisk. I 2025 eksporterede Japan grøn te for 72,1 milliarder yen (tre milliarder kroner), en fordobling i forhold til året før.
Men samtidig døjer te-branchen i Japan lige som de fleste andre brancher med, at der er færre og færre aktive te-dyrkere i den arbejdsdygtige alder. På trods af mekanisering er det stadig hårdt arbejde, og der er færre og færre til at passe de smukke temarker på skråningerne.
Da te-producenterne i stor udstrækning omlægger marker og fabrikker til produktion af tencha, den ingrediens, som bruges til at producere matcha-pulver, bliver der produceret mindre og mindre sencha, den traditionelle japanske grønne te, slet og ret tørrede og knuste teblade. Sencha bliver mere og mere en mangelvare på hylderne i supermarkederne, og den er derfor blevet dyr for japanske forbrugere, især hvis der er tale om kvalitets-te. Man hører tit, at det er svært at finde god grøn te i selve Japan.
Samtidig er der på de udenlandske markeder større efterspørgsel efter matcha, end japanske eksportører kan magte, og det har skabt en stigning i antallet af forfalskede produkter med japanske regionale navne. Der er et marked for falsk ”japansk matcha” og falsk ”japansk grøn te”, produceret i alle mulige andre lande og ofte uden den kvalitet, som kendetegner produkter fra Japan. Denne udvikling truer det anerkendte ”brand”, som er opbygget omkring japansk te.
Tidligere på måneden registrerede den japanske regering derfor “nihoncha”, eller japansk te, som et beskyttet varemærke inden for den globale GI-ordning. GI betyder ”geographical identification”. Køber man i fremtiden en pakke grøn te med GI-mærket, vil man kunne stole på, at den er produceret i Japan.
”Jeg tror på, at årsagen til, at japansk te er blevet så populær i hele verden, ikke kun er dens gode smag og at den er god for helbredet. Det skyldes også, at værdierne bagved, et medfølende og godt hjerte og ønsket om sameksistens med naturen, giver genlyd hos mange mennesker”, sagde Japans tidligere udenrigsminister Yoko Kamikawa, der nu er direktør for Japans te-producenters organisation, da hun forleden dag fremlagde GI-mærket ved et pressemøde i de udenlandske korrespondenters presseklub i Tokyo.
Det handler for Kawakami og te-producenternes organisation om at tiltrække flere yngre mennesker til erhvervet samt om at finde finansiering til de investeringer i moderne udstyr, der er nødvendige for at kunne producere tilstrækkelige mængder til indenlandske og udenlandske markeder af såvel matcha som sencha og andre varianter af grøn te.
Her kan turismen ifølge Yoko Kawakami hjælpe med at skaffe indtjening og bidrage til denne finansiering.
”I de senere år har der været en stigende interesse for ikke alene at nyde japansk te, men også opleve den tæt på. At gå gennem temarkerne, plukke sin egen te, betragte fremstillingen af te og selv lave og smage teen, den form for te-turisme er blevet en vigtig attraktion for besøgende fra udlandet”, sagde hun.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.