(NYUUSU – news): Min bog om “Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen” er blevet anmeldt på websiden “historie-online.dk”. En fornem anmeldelse, som ikke kan gøre bogens forfatter andet end glad og tilfreds. Tusind tak for den.
Anmelderen, Michael Koch, gennemgår loyalt og detaljeret bogens forløb og indholdet i mange af kapitlerne, i første omgang de historiske kapitler, men ikke kun dem. “Smagsprøver”, kalder han det.
“Illustrationerne i bogen er fascinerende og lokkende, ligesom det flotte layout og valg af fysisk udformning. Når bogen er færdiglæst, oplever læseren nok stor lyst til selv at se Aizu området. Forfatteren er rigtig god til at trække læseren ind i oplevelserne. Meget mere end almindeligt set. Det er herlig læsning”, konkluderer han venligt.
LÆS: Hele anmeldelsen på historie-online.dk
Topfoto: Kazuyuki Sekizawa
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.


