(NYUUSU – news): Midt i 1990’erne var Sydkoreas senere præsident Kim Dae-jung for en stund officielt pensioneret fra politik. Han havde været i USA og England på forskningsophold, og nu var han tilbage i hovedstaden Seoul, hvor han i akademisk egenskab tog initiativ til en stor konference om kampen for demokrati i Asien, hvor blandt andre Politikens chefredaktør Herbert Pundik var inviteret som observatør.
Pundik fik udvirket, at jeg, der på det tidspunkt var Politikens korrespondent i Japan og Korea, kunne få et interview med ”Asiens store demokrat”, som Kim Dae-jung blev kaldt. Jeg mødte ham i Seoul på hans kontor, hvor han svarede venligt på mine spørgsmål på en stol, højt hævet over alle andre i lokalet. Ingen tvivl om at han mente det alvorligt med sin kamp for demokratiet, men samtidig var han en del af en asiatisk tradition for meget synlige hierarkier.
Året efter mødte jeg ham igen under mindre stive former til et opfølgende interview over en overdådig morgenmad hjemme hos ham selv i den bolig, hvor han i de forudgående år havde været holdt i veritabel husarrest af skiftende diktatorer. Den dybt kristne Kim Dae-jung bad morgenbøn for alle tilstedeværende, før vi satte os til bordet.
Her forærede han mig venligt en lille udskrift af en artikel, som han netop havde fået publiceret i det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs. På det tidspunkt var der stor debat i Østasien om såkaldte ”asiatiske værdier”, der hævdedes at stå i vejen for, at man nogensinde vil kunne indføre demokrati og menneskerettigheder efter vestlig model i Asien. Pointen i Kim Dae-jungs artikel var, at man i Asien tværtimod har sine egne dybe demokratiske rødder.
Provokeret af en aktuel, ophedet og meget provinsiel debat om forholdet mellem kristendom og demokrati i lille Danmark gik jeg forleden dag i kælderen og fandt på hylderne Kim Dae-jungs gamle artikel. Jeg fandt også nogle andre skrifter og talesamlinger, som en af hans medarbejdere gav mig. På nettet fandt jeg endvidere den forelæsning, Kim Dae-jung holdt i Oslo i år 2000, da han som præsident havde fået Nobels fredspris for sin indsats for at skabe fred på den koreanske halvø.
I alle disse taler og skrifter fremhæver Kim Dae-jung, der som nævnt selv var stærkt troende kristen, de dybe rødder, demokratisk tankegang i hans øjne har i asiatisk historie og i traditionelle asiatiske religioner og filosofier fra længe før Kristi fødsel.
Han peger på, at den konfucianske vismand Mencius næsten to tusind år før den britiske filosof John Locke og dennes ideer om folkesuverænitet og et ”lovgivende demokrati” havde formuleret ideen om, at kejseren i Kina var “himlens søn” med et ”himlens mandat” til at regere klogt og retfærdigt, og at folket var i deres gode ret til at rejse sig og vælte ham, når og hvis det hele blev for korrupt eller autoritært.
Konfucianismen har gennem århundrederne bestemt haft en konservativ rolle i samfundsudviklingen i hele Østasien med sin lære om, at hvis man accepterer eksisterende hierarkier uden vrøvl, skaber man et stabilt og harmonisk samfund. Men den har på den anden side altid stået for, hvad vi i dag ville kalde ”lov og ret”, hvis magthavere på et hvilket som helst niveau viste sig at være uden fornøden visdom og misbrugte deres magt.
”Gennem mere end 1000 år blev ingen i Kina og Korea udpeget til vigtige poster i regeringen, hvis ikke de bestod embedsmands-eksamener, ikke engang sønner af højtplacerede magthavere”, skrev Kim Dae-jung i sin Foreign Affairs-artikel. ”I både Kina og Korea fungerede magtfulde råd af kontrollanter som garanter mod kejserligt misstyre og overgreb, begået af embedsmænd”.
Også i buddhismen, der ofte beskrives i romantiske vendinger som fuldkommen upolitisk, kan man ifølge Kim Dae-jung finde tydelige demokratiske rødder.
”Godhjertetheden og medfølelsen i buddhismen svarer til konfucianismens demokratiske ideer. Den buddhistiske lærdom, som siger, at alle væsener indeholder Buddhas ånd, er i fuld overensstemmelse med demokratiets universelle tro på, at den suveræne magt hviler hos folket”, sagde han i 1993 som hovedtaler ved en demokrati-konference i Bangkok.
I sin Nobel-tale fra år 2000 minder han om, at buddhismen i Indien for to et halvt årtusind siden prædikede ”den suveræne betydning af ens værdighed og rettigheder som et menneskeligt væsen”, og han nævner det som del af en endnu ældre asiatisk tradition, der satte folket først.
Han fremhæver også i flere af sine taler og skrifter den koreanske Donghak-bevægelse, hvis lære om, at “folket er himlen” og at ”man skal tjene folket, som man tjener himlen”, inspirerede en halv million fattige bønder til at gøre oprør mod den tids koreanske magthavere så sent som i 1894.
Konklusionen er, at ”de fundamentale ideer bag demokratiet har eksisteret lige så vel i Asien som i Europa”, som Kim Dae-jung formulerer det i sin Bangkok-tale. ”Den eneste forskel er, at Europa kom først med at systematisere sine demokratiske ideer”.
Først i de allerseneste århundreder har man i Vesten opfundet valghandlinger med lige valgret, parlamenter med valgte repræsentanter og de øvrige institutioner, som et moderne demokratisk system i dag indebærer – men tankegangen er langt ældre end det, og den er global.
”Asien har meget at tilbyde den øvrige verden. Verdensdelens rige arv af demokrati-orienterede filosofier og traditioner kan give et væsentligt bidrag til udviklingen af et globalt demokrati”, som Kim Dae-jung i 1994 skrev i sin artikel i Foreign Affairs.
Kim Dae-jung gik af som præsident i 2003 og døde i 2009. Hans eftermæle som præsident var inden da tilsmudset af en serie korruptionsanklager, ikke mod ham selv, men mod medlemmer af hans familie. Og hans Nobel-fredspris kom senere til at stå i et andet lys, da det viste sig, at han havde købt Nordkorea til at deltage i topmøder og udvekslinger med enorme pengebeløb, betalt af sydkoreanske skatteydere.
Men både hans engagement i en demokratisk udvikling i Asien (og hele verden) og hans ideer om demokratiets dybe rødder i asiatisk historie og tankeverden er stadig interessante at blive mindet om.
LÆS: Kim Dae-jungs Nobel-forelæsning fra år 2000 er tilgængelig på nettet
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.