(NYUUSU – news): Japans relativt nye og allerede stormomsuste regeringschef, Sanae Takaichi, står fast på at ville gennemføre politikker ”i sin egen farve”, som den store konservative avis Yomiuri Shimbun formulerer det. Hun er ikke bare blevet en administrativ del af systemet, som mange af hendes forgængere er blevet kritiseret for gennem tiderne.
På det liberal-demokratiske regeringsparti LDP’s konvent i weekenden benyttede hun sin 20 minutters tale til at understrege, at hun står ved den konservative profil, som hun mener at være blevet valgt på, og at hun har til hensigt at holde sine løfter.
Det har skabt flest overskrifter, at hun ville give sig selv og partiet et års frist til at få revideret og fornyet forfatningen. Det har været en del af LDP’s program fra partiets dannelse i 1955, men ingen har formået for alvor at komme nogen vegne med det i firs år.
Derudover vil hun bevare den mandlige arvefølge i kejserfamilien, lover hun, et kardinalpunkt for hende og hendes konservative bagland. Problemerne med at sikre en stor nok og bæredygtig kejserfamilie i fremtiden må løses på andre måder, blandt andet gennem adoptioner.
Og endelig står hun på mål for sin erhvervsvenlige, men i europæiske øjne ikke særligt konservative økonomiske politik, der indebærer nem adgang til penge, betydelig statslig støtte til stimulering af vækst og indenlandske investeringer – samt fortsatte underskud på finansloven.
Da hun ved underhusvalget i vinter sikrede LDP’s to tredjedeles flertal, skyldtes det en kombination af oppositionens fantasiløshed, hendes personlige popularitet – hun blev opfattet som et frisk pust og en anderledes politiker – og at hun red på en bølge af begejstring. Det var længe siden, at der havde været noget at begejstres over i japansk politik. Det skyldtes ikke nødvendigvis, at alle, der stemte på hende, delte hendes politiske ”farve” i alle spørgsmål.
Det betyder imidlertid også, at hun – selv om hun mestrer det politiske show i forbindelse med konventer og statsbesøg – stadig på mange måder er en fremmed fugl i toppen af japansk politik. Der lækkes den ene efter den historie til især ugebladene om, at hun er stresset og presset, at hun ryger alt for meget, isolerer sig på sit kontor og ikke har tålmodighed til at lytte til sine embedsmænds briefinger, at hun kommer op at skændes med erfarne rådgivere, og at hun undgår pressen og nøjes med at udsende meddelelser på sociale medier.
Denne udvikling kan delvist skyldes, at hun er den første kvindelige premierminister. Der er stadig i japansk politik en kultur, hvor skærmydsler nogle gange bedst er blevet løst om aftenen mand og mand imellem over nogle glas sake i barerne i Akasaka lige neden for parlamentsbygningen. Her er Takaichi berygtet for ikke at gå med. Hun sidder bag sit skrivebord den halve nat og laver sit hjemmearbejde selv.
De mange læk til ugebladene tolkes som et tegn på, at der er nogle af de konservative kredse i LDP, som fik hende valgt som partileder og siden regeringschef, der er godt trætte af hende, og der er allerede kandestøberier om mulige afløsere. Hendes tale ved konventet skal i den sammenhæng nok opfattes som et klart signal fra Takaichi til hendes partifæller om, at hun ikke har tænkt sig at give op på de punkter, der for alvor betyder noget for hende.
LÆS: Yomiuris opsamling på Takaichis tale ved LDP-konventet i weekenden
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.