(NYUUSU – news): En frustreret amerikansk præsident, Donald Trump, gav i sidste uge udtryk for, at blandt andet Sydkorea og Japan selv burde gøre noget mere for at genåbne Hormuz-strædet ved Iran for olie-lastskibe. Strædet har været næsten helt lukket for olie-transporter, siden USA og Israel for en måned siden indledte deres militære angreb på Iran.
”Lad de europæiske lande gøre det. Lad Sydkorea gøre det. Lad Japan gøre det. Lad Kina gøre det. De får 90 procent af deres olie fra strædet. Lad dem alle sammen gøre det”, lød det fra Trump.
Sandt er det, at Sydkorea og Japan er de to OECD-lande, som får den største andel af deres importerede olie gennem Hormuz-strædet. I begge tilfælde er det tæt på 90 procent.
De to lande står derfor i en lignende situation, men deres respons på situationen i Hormuz-strædet, den stigende oliepris og den trussel mod normale globale forsyningslinjer, som krigen i Iran har skabt, har indtil videre været markant forskellig. Der lyder meget forskellige toner fra de to landes ledere.
Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, har appelleret til alle sydkoreanere om at tage offentlige transportmidler og spare alle de dråber benzin, der spares kan. Han advarer om, at det ikke vil bringe energiforsyningen tilbage til et normalt leje, selv om krigen skulle slutte i morgen. Det vil tage tid at genskabe forsyningerne, og krisen sætter fundamentale spørgsmålstegn ved Sydkoreas energipolitik i det hele taget.
”Den nuværende krise er ikke en forbipasserende byge, som hurtigt går over. Det er en massiv storm, som vi ikke ved, hvor længe vil vare”, lyder det advarende fra den sydkoreanske præsident.
Der har været tilløb til offentlig panik med hamstring af forskellige former for medicin og medicinsk udstyr, hvor olie-baseret plastik indgår i produktionen, samt ikke mindst de autoriserede plastikposer, som spiller en central rolle i Sydkoreas affalds- og genbrugssystem.
I Sydkorea tager regeringen endvidere skridt i retning af en generel udskrivning af kontant støtte til de mange sydkoreanske familier, som rammes hårdest økonomisk af den stigende oliepris og de afledte effekter på økonomien, som olieprisen har.
I Japan, derimod, har premierminister Sanae Takaichi i de forløbne uger gang på gang forsikret japanerne om, at Japan har lagre af såvel olie som naturgas til mange uger og måneder. Der er ingen grund til panik lige nu, lyder budskabet, selv om de samme historier om frygt for mangel på medicinske produkter og plastikposer også har været fremme i japansk presse, og der er sket en vis hamstring.
Man holder øje med situationen, lover regeringen, men man vil være meget varsom med at opfordre til deciderede sparekampagner. “Vi vil overveje alle politiske muligheder på en måde, der ikke vil påvirke befolkningen eller økonomien i væsentlig grad,” lover industriminister Ryosei Akazawa.
En embedsmand i industriministeriet siger til nyhedsbureauet Jiji, at en appel til almindelige mennesker om at spare på energien tidligst vil komme efter ”Golden Week”, japanernes ferieperiode i slutningen af april og begyndelsen af maj.
Premierminister Sanae Takaichi var i Washington i sidste uge, og japanske ugeblade og aviser har i den seneste uge boltret sig i afsløringer af, at hun egentlig havde tænkt sig at svare på Trumps udfordring ved at bryde alle efterkrigstidens traditioner og sende et eller flere flådeskibe fra de japanske selvforsvarsstyrker til Hormuz-strædet, altså midt ind i de aktuelle krigshandlinger, og at hun først efter et meget højrøstet skænderi med en erfaren rådgiver havde måttet opgive den ide.
Det hører med til historien, at Japan i kulisserne med den anden hånd fører et meget aktivt diplomati over for præstestyret i Iran, som man jo traditionelt har haft et godt forhold til, for at sikre så mange gennemsejlinger af japanske tankskibe som muligt i den aktuelle situation. I sidste uge slap et enkelt skib igennem.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.