(NYUUSU – news): Sydkorea har siden 1989 haft en velfungerende offentlig sygekasse, der sikrer, at stort set alle har råd til at gå til lægen og få den behandling, de har brug for.
Når man går rundt i gaderne, ligger der små sygehuse og klinikker alle vegne med hvert sit speciale. Sydkoreanerne er det folkeslag inden for OECD, der går oftest til lægen. I 2023 skete det gennemsnitligt 18 gange om året. Nu er man i regeringskontorerne begyndt at synes, at det for nogle, især ældre, er blevet for meget af det gode
Derfor foreslår sundhedsministeriet at stramme reglerne for tilskud til alt for hyppige hospitalsbesøg. Normalt betaler sygekassen mellem 50 og 80 procent af udgiften til konsultation og medicin, men hvis man har besøgt en læge eller et sygehus over 300 gange på et år, vil man ifølge forslaget i fremtiden pludselig selv skulle betale 90 procent for ethvert yderligere besøg – medmindre der er ganske særlige medicinske årsager til de hyppige besøg.
Det sker for at begrænse såkaldt ”medicinsk shopping”, altså hvad man i sundhedsministeriet ser som overforbrug af den statslige sygekasseordning. I takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, bliver det sværere og sværere at få sygekassens regnskaber til at gå op. De nationale sundhedsudgifter til ambulant behandling er mere end fordoblet i løbet af det seneste årti.
I nabolandet Japan ser man samme tendens, og her har det givet anledning til bitter politisk debat, at man af hensyn til den offentlige sygekasses finanser i de senere år har valgt den løsning at forringe særlige tilskud, der gives til ældre borgere. Her har det været kritiseret, at lægernes venteværelser siges at have udviklet sig til varmestuer for ældre, hvor de kan sidde og snakke og hygge sig, mens ventetiderne forværres for dem, der kommer med virkeligt alvorlige sygdomme.
Næsten hele befolkningen i Sydkorea er automatisk tilmeldt landets nationale sygekasseordning. Det skal man være. Kontingentet, der fastsættes som en procentdel af ens indkomst, betales af en selv eller helt eller delvist af ens arbejdsgiver, hvis man har fast arbejde.
Når man går til lægen eller sygehuset, betaler man selv en del af regningen, alt efter typen af konsultation og behandling, typisk mellem 20 og 50 procent, mens resten dækkes af sygekassen. Man kan frit vælge læge og sygehus uden henvisning, og det er det, der i ministeriets øjne får for mange til at shoppe lidt for meget rundt.
Almindelige undersøgelser og hospitalsophold er næsten altid dækket. Men ting som kosmetisk kirurgi og visse avancerede behandlinger kræver fuld egenbetaling, eller at man har en privat sundhedsforsikring, der betaler.