Jeg har i Ræson-regi udbudt et nyt foredrag, første gang på Hovedbiblioteket i København 1. september:

Hvordan ser Japan ud i dag – 80 år efter nederlaget i Anden Verdenskrig? Og hvilken rolle spiller landet i en verden, hvor de globale magtbalancer er i opbrud?

Kom med på en rejse gennem både storpolitik og hverdagsliv i det moderne Japan. Hvad sker der med landets samfundsmodel? Hvilke nye muligheder og udfordringer står Japan overfor?

Asger Røjle Christensen er blandt Danmarks mest indsigtsfulde eksperter, når det gælder Japan, med årtiers erfaring som journalist og forfatter til en lang række bøger. På RÆSONs Forlag er han blandt forfatterne til den nye udgave af Verdens Magter, der udkommer til efteråret.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Se Ræsons facebook-begivenhed om foredraget i København 1. september

NIYUUSU NEWS

Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og  facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.

Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.