Tsunamiens spøgelser hjemsøger japanerne

(Denne baggrundshistorie er skrevet til og i dag offentliggjort af Kristeligt Dagblad. I morgen lægger jeg den tilhørende sidehistorie om japansk forfædredyrkelse ud her på hjemmesiden)

2556 mennesker er stadig savnede efter tsunamien i det nordøstlige Japan for snart seks år siden. Det skaber grundlag for beretninger om spøgelser i hele regionen. Præster fra alle religioner forsøger at hjælpe de efterladte.

I de vestlige medier skriver vi altid, at mellem 18.000 og 19.000 mennesker mistede livet ved tsunamien i Japan i marts 2011. Og det er der ikke noget forkert ved.

Men i japanske medier skriver man fuldkommen konsekvent, at 15.903 mennesker blev dræbt, og at 2556 stadig er savnede. Sådan så situationen ud på landsplan i december 2016.

2556 uafsluttede skæbner. Selvfølgelig er de ikke i live, men de er heller ikke døde i en forstand, hvor man kan tælle dem med i en statistik over de døde.

Denne situation skaber den dag i dag traumatiske savn, uafsluttet sorg og tvivl i mange familier. Selv de, der fandt deres afdøde familiemedlemmer i det uhyggelige kaos i ugerne efter tsunamien, var mange gange ikke i stand til at samle familiemedlemmerne og gennemføre en anstændig begravelse for dem.

”Betingelserne efter tsunamien forhindrede folk i at sørge på socio-kulturelt accepterede måder,” konstaterer den japanske religionsforsker, lektor Hara Takahashi fra Tohoku Universitet, i en nylig artikel, der dels handler om ”spøgelser” efter de tsunami-dræbte og dels om den ”hjertepleje”, som udføres af præster fra alle religioner i området.

Der manglede simpelt hen i mange familier en tilfredsstillende og ordentligt afsluttet sorgproces. Og det har skabt grundlag for, at man overalt i det tsunami-ramte område hører beretninger om ”yokai”, om spøgelser. Beretninger om, at nogen har mødt de savnede.

Enten på uhyggelig vis, hvor folk for eksempel oplever at have mødt drivvåde og mudrede væsener på havnen, der forsøgte at praje en taxa. Men også på mere positiv vis ved, at de sørgende på en eller anden måde kommer i en beroligende kontakt med de savnede, der så brutalt forsvandt fra deres liv.

28-årige Ayane Suto, som ikke tror på spøgelser, oplevede, at hendes dræbte far talte til hende gennem en blomst, der faldt på hendes fod, da hun så hans lig. Hun siger til den britiske journalist Richard Lloyd-Parry, at ”når folk ser spøgelser, fortæller de en historie, en historie, som blev skåret midt over. De drømmer om spøgelser, fordi så fortsætter fortællingen og når frem til en afslutning. Det skaber trøst, og det er god ting.”

Richard Lloyd-Parry har i en lang artikel med titlen ”Ghosts of the Tsunami”, som i august i år udkommer i udvidet udgave som bog, beskrevet, hvordan oplevelserne med spøgelser i mange tilfælde har været endog meget uhyggelige og haft karakter af besættelser.

”Det betyder i virkeligheden ikke noget, om man tror på spøgelser eller ej,” har Richard Lloyd-Parry sagt i et interview med den amerikanske radiostation NPR. ”Det, der er virkeligt, er lidelserne og smerten.”

Præster af alle religiøse afskygninger, buddhister, shintoister og kristne mellem hinanden, hvoraf de færreste selv tror på spøgelser, har efter bedste evne forsøgt at hjælpe de mennesker, som har haft den slags oplevelser. De har desperat og til tider magtesløst taget ritualer og ceremonier ned fra hylden, som egentlig er beregnet på alt muligt andet, og frem for alt har de lyttet til de ulykkelige menneskers beretninger.

I nogle tilfælde har buddhistiske præster gennemført, hvad man i kristen sammenhæng ville kalde exorcistiske scener med uddrivelse af vildfarne sjæle fra rædselsslagne mennesker, der ikke magtede psykisk at håndtere mindet om tsunamien. Både Richard Lloyd-Parry og Hara Takahashi har været til stede ved sådanne scener.

”Jeg skriver ikke, at buddhistiske ritualer altid virker i den slags tilfælde,” understreger Hara Takahashi i en email til Kristeligt Dagblad. “Nogle gange virker de, andre gange ikke. Det er det samme med moderne psykoterapi og psykiatri. Nogle gange virker det, og andre gange ikke.”

De buddhistiske præster er ”åbne over for psykologiske forståelser af spøgelser og samtidig parate til at bruge traditionelle religiøse ritualer som en pragmatisk måde at opnå positive resultater,” forklarer han i sin artikel.

Denne ”hjertepleje” er udtryk for en ”fin balance mellem sekulære og religiøse løsninger,” skriver Hara Takahashi. Det appellerer til mange japanere i vore dage, vurderer han.

Der er ingen tvivl om, at desperate savn og undertrykt sorg har skabt basis for en ny interesse for, hvad religion kan tilbyde i hele den tsunami-ramte region, som i forvejen er et af Japans mest religiøse områder.

”Både buddhistiske, shintoistiske, kristne og nyreligiøse organisationer har været med til genopbygningen, endog med samarbejde på tværs af religionerne,” fortæller den danske religionshistoriker, lektor Jørn Borup fra Aarhus Universitet. ”Det har i årene siden tsunamien givet et langt mere positivt billede af religiøse grupper generelt, også i medierne.”

Lektor Norichika Horie, der er religionsforsker ved Tokyo Universitet, understreger, at dette positive billede i høj grad skyldes, at præsterne ikke har udnyttet situationen til at missionere.

”Buddhismen, den største religion i katastrofeområdet, forsøgte ikke at kontrollere, hvordan medlemmer af menigheden dyrkede deres forfædre derhjemme, og den gav dem frihed til at gøre dette på deres egne måde,” skriver han i en ny artikel om de ”fortsatte bånd” mellem de levende og døde i tsunami-regionen.

De evakuerede efter tsunamien, der deltog i den undersøgelse, Norichika Hories artikel bygger på, ”opfattede den religiøse specialist som udelukkende en ceremonileder for deres ritualer, og de belavede sig ikke på ham eller hende som en, der skulle frelse dem i en anden verden, eller som konsulent i alle livets forhold.”

 

FAKTA

Forskning i tsunamiens spøgelser

• Lektor Hara Takahashi har udgivet ”The Ghosts of Tsunami Dead and Kokoro no kea in Japan’s Religious Landscape” i Journal of Religion in Japan, volume 5, 2016

• Lektor Norichika Horie har udgivet “Continuing Bonds in the Tohoku Disaster Area – Locating the Destinations of Spirits” i Journal of Religion in Japan, volume 5, 2016

• Journalisten Richard Llloyd-Parry, Tokyo-korrespondent for The London Times, har i 2014 udgivet en lang artikel om “Ghosts of the Tsunami” hos London Review of Books.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *