oktober 16

Støt tsunami-ofrene – køb ris fra Fukushima

0  comments

Asger Røjle Christensen

Der findes hele afdelinger i japanske supermarkeder, hvor kunderne kan købe ris og grøntsager fra Fukushima for at vise deres støtte til ofrene for tsunami-katastrofen for tre et halvt år siden og de hundredtusinder, som stadig er evakuerede.

Der produceres atter ris i og omkring de evakuerede områder ved det ødelagte atomkraftværk i Fukushima. Hver eneste rissæk tjekkes for radioaktivitet og får et lille godkendelsesmærke.

Ikke desto mindre har landmænd og fiskere fra Fukushima meget svært ved at sælge deres produkter, og mange beboere i området føler sig “stigmatiseret” af medborgere og forbrugere i det øvrige Japan.

For at gøre opmærksom på dette dilemma har to japanske kunstnere, brødrene Arakawa, skabt et kunstværk på en udstilling i London, hvor de har fløjet deres mor ind, og hun står midt på udstillingen og laver grøntsagssuppe til udstillingsgæsterne, kogt på kina-radise fra Fukushima. Suppen er garanteret sikker. Ingen problemer med radioaktivitet der. Men føler de britiske gæster sig helt sikre? Siger de ja tak til den varme suppe?

Den prægtige Niels Frid besøger i dette her indslag fra gårsdagens P1 Eftermiddag udstillingen i London, og bagefter interviewer den lige så prægtige Karen Secher undertegnede om holdningerne i Japan. Her er et link til udsendelsessiden. Indslaget begynder klokken 15:03, cirka en time inde i udsendelsen.


Tags

fukushima, kinaradise, kunst, p1eftermiddag, radioaktivitet, ris, tsunami


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}