Nekrolog: I spidsen for de japanske madonnaers oprør

(Denne nekrolog fra min hånd om Takako Doi, den tidligere socialistleder og underhusformand i Japan, som døde i forrige uge, 85 år gammel, stod at læse i Politiken for 2.oktober)

Det står stadig som et vendepunkt i japansk politik, at en såkaldt ”hær af madonnaer” i slutningen af firserne marcherede ind på den mandsdominerede politiske scene.

Med den karismatiske kvindelige partileder, Takako Doi, i spidsen vandt kvindelige kandidater fra socialistpartiet en lang række valgkredse ved overhusvalget i sommeren 1989, som ellers altid havde været i den konservative regerings sikre greb. De blev båret frem af en stor vrede blandt især kvindelige vælgere over momsstigning, korruption samt en pinlig sexskandale omkring den daværende premierminister.

-Vi har flyttet et bjerg, erklærede Takako Doi efter valgsejren i 1989.

Takako Doi, som døde af lungebetændelse i sidste uge, 85 år gammel, var forfatningsjurist af uddannelse, og gennem hele hendes politiske karriere var det hendes hjertesag at forsvare Japans pacifistiske fredsforfatning. Hun var elsket og respekteret i store dele af de generationer, som havde oplevet verdenskrigen, og for hvem det vigtigste i politik var at holde Japan langt væk fra enhver risiko for at komme i krig igen. Hendes opbakning kom især fra kvinderne i den del af befolkningen.

Madonnaernes oprør løb ud i sandet ved de følgende valg, men det blev ikke desto mindre startskuddet til store omvæltninger i japansk politik. I 1993 blev Takako Doi valgt som den første kvindelige formand for det japanske underhus, da en koalition af oppositionspartiet for første gang i 30 år – men kun kortvarigt – væltede det mangeårige liberal-demokratiske parti LDP ned fra magten.

Efter de hektiske år i begyndelsen af halvfemserne gik det ned ad bakke. Takako Dois gamle parti, som i årevis var det største oppositionsparti, er i dag underhusets mindste parti, og hendes sidste år i politik blev bitre. Da japanske vælgere kogte over i raseri efter afsløringerne af, at unge japanere i 70’erne og 80’erne var bortført til Nordkorea, mistede hun sit sæde i underhuset, fordi hun blev opfattet som alt for Nordkorea-venlig. I 2005 gik hun på politisk pension.

Men hun fulgte med i udviklingen til det sidste. Hun brød sig ikke om premierminister Shinzo Abes reformer af japansk forsvarspolitik, og hendes gamle partis nuværende leder, Tadatomo Yoshida, udtalte efter hendes død, at hun ”til det sidste udtrykte stor bekymring for japansk politik og forfatningen”.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *