august 12

Mandag: Flere og flere “halve” børn i Japan

0  comments

Asger Røjle Christensen

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 12. august 2013

Flere børn i Japan har en ikke-japansk mor eller far

Det kulørte internetsite The Tokyo Reporter citerer det japanske site J-Cast for, at en ud af hver 30 nyfødte i Japan nu har en ikke-japansk far eller mor. Der er tale om tal fra Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd.

J-Cast fokuserer på populære popstjerner og baseballspillere, som er “halve”, og spørger, om Japan er ved at blive en “nation af halve”. Men dybest set er det vel en meget normal andel, når man kigger ud over verden. Der er dog næppe tvivl om, at antallet er stigende i Japan.

Jeg kan ikke lade være med at referere mine egne sønner, som har en japansk mor, for, at de aldeles ikke er “halve”. De er “begge dele”.

I kan læse artiklen i The Tokyo Reporter her.

[divider ]

 

Radioaktivt grundvand i ny observationsbrønd ved Fukushima

Nyhedsbureauet Kyodo rapporterede søndag, at der er fundet radioaktivt vand i en helt ny observationsbrønd tæt ved det ulyksalige atomkraftværk i Fukushima.

Det er værkets ejer, Tokyos elektricitetsselskab Tepco, som har gjort fundet.

Siden ulykken for to et halvt år siden, hvor tre af værkets reaktorer nedsmeltede, har teknikere fra Tepco kæmpet med at holde de enorme mængder radioaktivt vand, som bruges til nedkøling af de ødelagte reaktorer, inden for værkets bassiner, så det ikke kom til at forurene grundvandet. Men i de seneste uger har der været den ene rapport efter den anden om, at dette ikke er lykkedes.

Kyodo-nyheden kan læses hos Japan Times her.

 


Tags

fukushima, grundvand, half, japan, radioaktivitet


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}