september 14

Lørdag: Tepco tager afstand fra Abes atomløfter

0  comments

Asger Røjle Christensen

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 14. september 2013

Tepco tager afstand fra Abes atomløfter

En ledende embedsmand fra Tokyos elektricitetsselskab, Tepco, som driver det ulykkesramte atomkraftværk i Fukushima, har offentligt taget tydeligt afstand fra premierminister Shinzo Abes løfter til verden, da Tokyo i sidste uge blev valgt til OL-by for 2020.

Premierministeren sagde til Den Internationale Olympiske Komte, at atomkrisen ved Fukushima er “under kontrol”. Men det er bestemt ikke tilfældet, siger embedsmanden til avisen Asahi Shimbun.

Abes løfter til omverdenen var med til at sikre Tokyo OL-værtskabet.

[divider ]

Vor tids rødgardister overvåger deres studiekammerater på nettet

På mange kinesiske universiteter har men et etableret system, hvor udvalget studerende, såkaldte rødgardister, overvåger andre studerendes aktivitet på de sociale netværk på internettet og melder til universitetets ledelse, hvis nogen spreder rygter eller skriver noget politisk ukorrekt.

Alle ved, at systemet eksisterer, og det får dem til at være forsigtige med, hvad de skriver på nettet.

Det fremgår af dette her kritiske tv-indslag på Youtube – med engelske undertekster.

[divider ]

Taiwans præsidents kamp mod korruption skaber politisk krise

Lige siden jeg mødte ham i begyndelsen af 1990’erne som ung justitsminister, har Taiwans præsident, Ma Ying-jeou, haft bekæmpelse af korruption som en af sine mærkesager.

Han kan godt være gevaldigt firkantet, konstaterer avisen China Times, som kritiserer ham for at have skabt en farlig politisk krise for Taiwan ved at smide parlamentsformanden, Wang Jin-pyng, ud af regeringspartiet.

Wang er under anklage for “ulovligt lobby-arbejde”, men han afviser beskyldningerne.


Tags

abe, atomkraft, fukushima, internet, kina, ma, olympisk, taiwan, tepco


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}