januar 29

Kenji Goto – stadig i livsfare

0  comments

Asger Røjle Christensen

Jeg troede faktisk, at jeg i går ville have været i stand til at fortælle Orienterings lyttere, hvordan dramaet med de japanske gidsler ved Islamisk Stat var kommet til en afslutning kort forinden.

Og mange af os, det overlevende gidsel Kenji Gotos journalist-kolleger i Tokyo, havde faktisk et stort håb om, at det for hans vedkommende ville få en lykkelig udgang. Nogle kom ligefrem til at referere dem i deres medier. Men rygterne om, at en eller anden aftale mellem Jordan og Islamisk Stat om en fangeudveksling, som også omfattede Kenji Goto, var på plads, viste sig desværre ikke at holde stik.

Så det blev atter engang en gidsel-snak med perspektiv i Orientering – en snak om hele gidsel-affærens betydning for Japans højere udenrigspolitiske profil på længere sigt – men uden afgørende nyheder. Klik på indslaget klokken 16:29.

Nu er der en ny deadline ved solnedgang tyrkisk tid i dag, men Kenji Gotos rolle i den forbindelse er ikke klar. Hans lidelser er ikke slut endnu.


Tags

gidsler, islamisk stat, japanere, japanforsvar, kenji goto, orientering


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}