august 18

Kan man begrave en brutal diktator på en heltekirkegård?

0  comments

Asger Røjle Christensen

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Filippinerne er i oprør over, at den tidligere diktator Ferdinand Marcos skal begraves på den nationale kirkegård for helte.

Ferdinand Marcos regerede Filippinerne fra 1965 til 1986. I det meste af perioden havde han erklæret undtagelsestilstand og givet sig selv tilladelse til at forblive ved magten, som han håndhævede med jernhånd.

Efter han syg og svækket blev væltet af en ”folkets revolution” i 1986, blev han landsforvist til Hawaii, hvor han døde i 1989. Hans lig blev først stedt til hvile i en afkølet krypt på Hawaii, men i 1993 fik familien lov til at flyve det til Filippinerne, hvor det har ligget i et glasmausoleum i Marcos’ hjemby Batac.

Men striden om den brutale diktator og hans brutale styre er ikke slut. Gennem mange kaotiske år med demokratisk valgte præsidenter har der i dele af samfundet været et ønske om at vende tilbage til tiden med en ”stærk mand”, mens andre dele af samfundet mener, at Filippinerne som samfund ikke har gjort tilstrækkeligt op med arven fra Marcos, og at mange magthavere fra dengang stadig sidder med en indflydelse og prestige, som de ikke er værdige til.

Striden er brudt ud i lys lue, efter Filippinernes nye præsident, Rodrigo Duterte, som på mange måder er valgt som en konsekvens af mange vælgeres ønske om en stærk mand af Marcos-typen, har besluttet at godkende, at Marcos genbegraves på landets nationale heltekirkegård. Alle i Filippinerne ved, at præsident Duterte er en personlig ven af Marcos-familien.

Marcos vil ifølge præsidenten blive begravet på heltekirkegården, ”ikke fordi han var en helt, men fordi han var en filippinsk soldat, punktum”.

Forud for genbegravelsen, som formentlig sker i næste måned, er gået dagevis med rasende demonstrationer i gaderne, hvor ofre for tortur og overgreb fra Marcos-tiden sammen med kulturpersonligheder og erhvervsfolk har protesteret mod beslutningen.

”Hvordan kan vi tillade, at en afsat diktator bliver begravet i den hellige jord sammen med mænd, som kæmpede og døde for deres land uden at smede historier om falske medaljer?”, spørger klummeskriveren Domini M. Torrevillas fra avisen The Philippine Star, som ellers er tilhænger af den nyvalgte præsident.

”Når det handler om Marcos, er historien og domstolene enige om at tage afstand (fra præsidentens beslutning, red.),” skriver menneskeretsadvokaten Marc Titus Cebreros på den filipppinske webside Rappler.

”Filippinernes nationale historiekommission har kategorisk afvist påstande om, at Marcos kæmpede heroisk mod japanske invasionsstyrker som leder af en guerillaenhed (…) Det efterlader ham med en status som en almindelig soldat i krigstid,” skriver han.

Kritikerne af præsidentens beslutning påpeger, at de 20 år, hvor Marcos var præsident, under alle omstændigheder bør veje tungere end hans indsats som soldat i de unge år.

”Hans udplyndring af nationens velstand, uanset hvor enorm den var, var kun en af de kostbare konsekvenser af hans onde regime. Gennem hans to årtier ved magten faldt Filippinerne langt bagud i forhold til flere af nabolandene i Østasien i udviklingsbestræbelser (…) Demokratiet blev ødelagt, økonomien var i ruiner, og en kultur af korruption, vold og kynisme blev værre og værre. Tusinder af filippinere blev dræbt, fængslet, tortureret, forvist fra deres hjem og fællesskaber, eller de forsvandt simpelthen uden et spor,” skriver den fremtrædende akademiker Jose Pepe Abueva i sin klumme The Bohol Chronicle.

Tilhængerne af præsidentens beslutning om begravelsen på heltekirkegården afviser dog alle disse historiske redegørelser som irrelevante.

”De regler, som er udsendt af Filippinernes væbnede styrker, er meget klare. De, som har ret til at blive begravet på Libingan ng mga Bayani (heltekirkegården, red.), er blandt andre soldater og præsidenter. På basis af dette er den afdøde præsident Marcos berettiget til at blive begravet der,” udtaler præsidentens rådgiver Salvador Panelo til den filippinske avis Inquirer.

”Reglen skelner ikke mellem, om en præsident er god eller dårlig, smuk eller grim. Hvis man er præsident, er man berettiget til at blive begravet der,” tilføjer han.

De fem præsidenter, der er gået forud for Rodrigo Duterte, siden Ferdinand Marcos blev væltet i 1986, har alle afvist at lade den tidligere diktator begrave på Libingan ng mga Bayani.

(Foto: Angust, flickr/CreativeCommons)


Tags

diktator, filippinerne, heltekirkegård, marcos


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}