Japanernes frikvarter under kirsebærblomsterne

(Denne bagsidehistorie er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

I Japan tillægges den flygtige skønhed hos de blomstrende kirsebærtræer en ganske speciel betydning netop nu

I disse dage og uger springer kirsebærblomsterne ud i Japan, hvilket er en stor begivenhed. De hvide og diskret lyserøde blomster betyder noget ganske særligt for ung og gammel i den japanske befolkning.

Træerne eksisterer også i mange andre lande, men her i Japan er alle vokset op med den opfattelse, at der er noget helt specielt japansk ved dem. Ingen skal komme og sige, at kirsebærtræet som planteart i virkeligheden stammer fra Kina – hvilket det vist nok gør.

Deres korte levetid symboliserer for japanerne forår, en ny begyndelse, en ny chance. Det er for mange japanere et tiltrængt frikvarter, et vidunderligt optimistisk frikvarter i et i øvrigt stresset og presset år.

Andre steder i verden symboliserer kirsebærblomsterne frem for alt kvindelig ynde. Men i Japan har de gennem århundrederne fået en dybere mening. De minder alle om, at menneskets levetid ligesom blomsternes levetid er kort, at døden er uundgåelig, at det gælder om at få mest muligt ud af livet, mens man har det, men at der altid efter næste vinter vil ske en genfødsel, og nye blomster vil springe ud. Et meget visuelt billede på den klassiske buddhistiske visdom om at tømme sig selv for jordiske bekymringer og leve i nuet.

Hver aften følger tv-avisernes vejrudsigter de smukke ”sakura”-blomsters vej op igennem øriget.

Den ene aften er de sprunget ud i Kagoshima i syd, og så vises der idylliske billeder derfra. Den næste aften er de nået til Hiroshima, og den følgende aften måske til Kyoto eller Tokyo.

Det er en helt speciel begivenhed, når en dertil nedsat myndighed ved Japans meteorologiske institut afgør, at lige præcis på denne dag er ”sakura” sprunget ud i Tokyo.

Det afgørende, autoriserede Tokyo-kirsebærtræ står ved Yasukuni-helligdommen midt i byen, og denne artikels forfatter har med egne øjne set, hvordan tv-hold fra alle landets store tv-selskaber står parat under træet med kameraet rettet mod de mest håbefulde skud i dagene op til den store dag – med samme iver og koncentration, som ventede de på hovedpersonerne ved et vigtigt politisk topmøde.

Billeder af den udsprungne blomst transmitteres straks til redaktionen og vil helt sikkert blive sendt i de næste timenyheder. Alle følger med i sakura-blomsternes flygtige fart hen over de japanske øer.

Og det er virkelig en flygtig fornøjelse. De fleste steder varer blomstringen to-tre uger og er allerflottest efter knap en uges tid. Hvis der kommer et voldsomt blæsevejr eller regnskyl, kan det vare endnu kortere. Intet signalerer midlertidighed mere brutalt end en masse faldne kirsebærblomster på et vådt fortov, tvunget væk fra deres kviste af gårsdagens uvejr.

Det giver firmaer, familier og universitetshold to weekender til at finde et godt tidspunkt at samle alle på en blå presenning under de blomstrende kirsebærtræer omkring en god picnic-madkurv med tilstrækkeligt med øl og sake. Det er vigtigt at få den indre varme, for det er ikke mere forår end, at nætterne stadig er kølige.

”Hanami” kaldes disse fester under træerne. Det betyder ”at se på blomster”.

Men man ser ikke kun på blomster. Og man holder ikke kun en hyggelig fest. En hanami-fest er en form for kollektiv meditation, en anledning til i en kort stund at hjælpe hinanden med at glemme bekymringerne og nyde det fabelagtige skue.

Der er jo ikke noget valg. Det er nødt til at være nu, for i næste uge igen er de smukke blomster stensikkert allerede væk.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *