Forskere vil give Japans ældre en ny ungdom

(Denne nyhed er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Normalt defineres man ifølge FN som gammel, når man er 65 år. Men udviklingen i både sundhedstilstand og holdninger har i Japan gjort den grænse forældet, mener japanske ældreforskere, som foreslår en ny skillelinje ved 75 år.

27 procent af alle japanere er over 65 år gamle og dermed ”ældre” i statistisk og politisk forstand. I 1960 lå deres andel af befolkningen på seks procent. Denne proces i retning af flere og flere ældre og færre og færre til at forsørge dem vil ubønhørligt fortsætte i mange år endnu.

En ottendedel af befolkningen, 12,5 procent, er allerede over 75 år gamle, så man ville kunne afhjælpe en del af Japans ”ældrebyrde”, hvis man gik væk fra den internationale FN-grænse på 65 år og elegant omdefinerede begreberne, således at man i Japan først er ”gammel” på det tidspunkt, man bliver 75.

Lige præcis det har en tværfaglig arbejdsgruppe under Japans Gerontologiske Selskab i en omstridt artikel stillet et seriøst forslag om at gøre.

Ikke som kunstig pynt på en alvorlig situation. Ikke som et tomt slagord. Men fordi det ifølge den gruppe ældreforskere, som står bag forslaget, i højere grad beskriver virkeligheden for Japans ældre. Forslaget er fremsat på basis af den fremmeste forskning, der eksisterer på feltet, understreger de.

”Vi kan se på basis af fysiologiske undersøgelser af 75-årige japanere, at det er en passende definition på ældre. 75-års-alderen er for mange et afgørende vendepunkt i livet,” argumenterer arbejdsgruppens hovedforfatter, den 68-årige læge Yasuyoshi Ouchi, der er direktør for Toranomon-sygehuset midt i Tokyo.

”Ud fra et medicinsk synspunkt sker der på det tidspunkt en svækkelse af hjertet, lungerne og andre organer, som gør, at man ikke længere bare kan blive helbredt for enhver sygdom og blive rask igen, men ved hvert sygdomsforløb må regne med en generel svækkelse af hele helbredssituationen,” fortsætter han.

Japanernes gennemsnitslevealder er i efterkrigstiden steget fra 64 til 80 for mændenes vedkommende og fra 68 til 86 for kvindernes vedkommende. De er i dag det folkeslag i verden med den længste gennemsnitslevealder.

”Mange ældre mellem 65 og 75 år føler sig ubehageligt til mode ved at blive behandlet som ældre mennesker og være tvunget til at trække sig tilbage og blive forsørget af andre. Vi opfatter også den tankegang som forældet,” siger Yasuyoshi Ouchi.

Han gennemgår en række statistikker, der viser, at de 65-til-75-årige er meget aktive i samfundet, at de derved bevarer deres intelligens bedre end tidligere generationer, og at de for eksempel i langt højere grad end tidligere bevarer deres egne tænder.

Meningsmålinger viser, at almindelige japanere heller ikke opfatter deres 65-til-75-årige medborgere som gamle. Arbejdsgruppen mener derfor, at dens forslag er i samklang med den generelle opfattelse i befolkningen.

Yasuyoshi Ouchi understreger, at forslaget ikke nødvendigvis går ud på at tage den japanske folkepension fra de 65-årige og først begynde at udbetale den, når folk bliver 75. Men der bør indbygges en større fleksibilitet i systemet, så de, der ønsker det, kan fortsætte med at arbejde. ”Diversiteten i befolkningen bør respekteres,” siger han.

”En grænse på 75 år vil være i overensstemmelse med folks følelser lige nu. På den måde vil vi kunne sende et budskab fra Japan til verden om, at folk har fået en ny ungdom,” fortsætter han.

Yasuyoshi Ouchi erkender, at der ikke findes sammenlignelige data på andre lande, men han siger, at han går ud fra, at en lignende udvikling kan betragtes ”i andre industrialiserede lande”. Han vil selv tage det op på internationale konferencer for ældreforskere og tage initiativ til fælles forskningsprojekter.

Lektor Nobu Ishiguro fra Osaka Universitet, som er ekspert i nordisk velfærd, stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, hvorvidt de japanske erfaringer, som arbejdsgruppen refererer til, vil kunne overføres til skandinaviske lande.

”Vi har samme problematik omkring et aldrende samfund og en mindre rolle for familien i ældreplejen,” konstaterer hun. ”Men vi har en forskellig samfundsøkonomisk, politisk og kulturel baggrund”.

Hun peger på en komparativ undersøgelse, som den japanske premierministers kontor i 2015 har lavet blandt ældre i Japan, USA, Tyskland og Sverige.

”Man kan se, at 44,9 procent af japanske ældre vil fortsætte deres lønarbejde, sammenlignet med kun 36,6 procent i Sverige. Den væsentligste årsag er, siger 49 procent af de japanere, der vil fortsætte med at arbejde, at de har brug for indkomsten. Blandt svenske ældre er det kun 20,8 procent. Japanske ældre har generelt større bekymring for deres økonomiske situation som ældre, end svenske ældre har”, forklarer Nobu Ishiguro.

 FAKTA

Det japanske forslag

En arbejdsgruppe fra Japans Gerontologiske Selskab har i en videnskabelig artikel foreslået, at man i ældrestatistikker og ældrepolitik begynder at bruge følgende definitioner:

65-74 år: ”før-gammel”

75-89 år: gammel

90 år og ældre: super-gammel

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *