Foredrag

Foredrag med Asger Røjle Christensen

Jeg har stor erfaring med at holde foredrag om Japan og japanerne rundt omkring i Danmark. Jeg holder meget af at komme ud og fortælle om det land, jeg kender så godt og på mange måder holder så meget af. Jeg lærer samtidig meget af at høre, hvilke spørgsmål folk af alle aldre har til mig.

Nedenfor ser I en liste over de foredrag, som jeg aktuelt har på programmet. Men I må meget gerne henvende jer til mig på email arc@asgerrojle.com, hvis I har helt andre ønsker.

Jeg regner med at være i Danmark og til rådighed som foredragsholder i september 2017 samt i januar, den første uge af februar, april (uge 15 og 16) og september 2018. Men jeg er også i Danmark i kortere perioder indimellem, så I er også velkommen til at henvende jer om andre tidspunkter. Det kan være, det kan lade sig gøre.

Jeg har netop været med til at skrive den nye “Turen Går Til Japan” på Politikens Forlag, som udkom i juni måned. Gode råd til en Japan-rejse kan indgå i alle de foreslåede foredrag.

Mine foredrag kan også bestilles gennem Nyland Kommunikation, som også har en lang række andre spændende kulturforedrag på programmet.

 

foredrag

Historien i Japans nutid

Overalt i Japan mærker man, at historien er til stede i nutiden. Lige klos op og ned ad hinanden ligger nutidens larm og fortidens stilhed. Umiddelbart virker de som umulige kontraster, men det ene ville ikke eksistere uden det andet. I det mindste ville det ikke være Japan.

Vi har gennem årene hørt meget om, hvordan Anden Verdenskrig og opgøret med den har præget efterkrigstiden Japan, og det er også et tema i dette nye foredrag af Asger Røjle Christensen. Men foredraget tager samtidig tilhørerne med på en rejse længere tilbage i historien. Hvor kommer japanerne fra? Hvilken rolle spiller påvirkning fra Kina og Korea? Hvordan har det, vi kalder samurai-kulturen, præget nutidens japanere? Og hvordan har skabelsen af det moderne Japan under Meiji-reformerne i 1800-tallet lagt grundstenen til det Japan, som vi ser i dag?

 

DSC_0629

Hvor facaden er virkelighed – Journalist i Japan gennem 30 år

Jeg har som journalist, forfatter og foredragsholder beskæftiget mig med Japan i over 30 år.

Jeg bor i dag i Tokyo det meste af tiden, lligesom jeg har gjort i snart ni år af mit liv. Her arbejder jeg som journalist, forfatter, analytiker, foredragsholder, studieturs-arrangør og rejseleder. Situationen efter Fukushima-ulykken, den komplicerede østasiatiske geopolitik samt den stigende interesse fra japansk popkultur skaber hele tiden gode historier, der skal fortælles til danskerne.

I dette foredrag fortæller jeg om 30 års professionelt og privat liv med Japan og japanere. Jeg er japansk gift og har boet i en japansk familie i mange år. Jeg kender så mange japanere, at jeg er holdt op med at tale om ”japanerne” som en stor masse. Japanere har været gennem en anden opdragelse og bærer på en anden historie og kultur, men de er bygget af de samme arveanlæg som os andre, og de er lige så forskellige som du og jeg.

I september måned i 2017 vil min nye bog, “Seikatsu – japansk hverdag”, med en række jordnære og underfundige klummer om livet i Japan udkomme på forlaget Turbine. Foredraget vil blandt andet tage udgangspunkt i nogle af de samme iagttagelser og personlige anekdoter, som indgår i bogen.

ego-nobiru X

Japan seks år efter efter tsunamien

Den 11. marts 2011 ramte et jordskælv og en tsunami Japan, og næsten 20.000 mennesker mistede livet. Naturkatastrofen er den hidtil dyreste på kloden. Ødelæggelserne beløber sig til over 1.000 milliarder kroner.

Jeg har besøgt det katastroferamte område mange gange siden dengang. Jeg kan fortælle om mine indtryk af, hvordan oprydningen og genopbygningen går, og hvordan den japanske befolkning hamler op med den kolossale udfordring, som den står overfor.

Foredraget handler også om, at Fukushima-atomkraftværket, der kun ligger 240 kilometer fra Tokyo, blev ramt af den alvorligste atomulykke i verden siden Tjernobyl. Det japanske samfund vil skulle kæmpe med indkapsling og oprydning efter ulykken i det næste halve århundrede.

Her har en deltager ved et foredrag i efteråret 2013 hos virksomheden GEA Niro givet sit referat af mit foredrag

tokyo-2020-olympic-bid X

Tokyo, den olympiske by

Det blev et fabelagtigt comeback for Japan på verdensscenen, et vendepunkt for et land, som 19 år tidligere på ydmygende vis havde tabt en verdenskrig, da Tokyo i 1964 var vært for De Olympiske Lege. Der blev bygget motorveje tværs gennem byen, der blev indviet nye lynhurtige lyntog, og der blev bygget imponerende sportshaller efter datidens standard. 1964-legene står i erindringen hos Tokyos befolkning som indledningen til flere årtier med vækst og succes.

Mange i Japan håber, at De Olympiske Lege i 2020, som atter skal holdes i Tokyo, på tilsvarende vis kan blive et vendepunkt, et comeback for Japan efter flere årtiers krise, krisebevidsthed og katastrofe. Foreløbig har forberedelserne været ramt af den ene pinlige skandale efter den anden – men derfor er håbet om, at selve legene skal blive en succes, ikke blegnet.

Foredraget vil med billeder, fortællinger og personlige anekdoter fortælle om Tokyos udvikling fra 1964 til 2020. Det vil være en introduktion til en fascinerende by, som jeg besøgte første gang for tredive år siden, og hvor jeg har boet i ni år af mit liv.

 

abe-plakat X

Abe og Japans nye nationalisme

Japans premierminister Shinzo Abe skabte en meget anspændt situation i Østasien, da han kort før nytår 2014 besøgte det omstridte Yasukuni-tempel i Tokyo.

I forvejen var Japan og dets nabolande i ophedet diskussion om klippefyldte øgrupper, tolkningen af krigshistorien og aktuelle spørgsmål om handel, energi og forurening. Men Abes tempelbesøg gjorde det hele endnu værre, og relationerne på topplan var helt nedfrosne i et langt stykke tid.

Det kan godt undre, at en erfaren politiker som Shinzo Abe med åbne øjne vælger at skabe en så kompliceret situation. Forklaringen skal søges i hans nationalistiske indstilling. Nationalismen er på åbenlys fremmarch i både Japan og nabolandene, og det skaber ofte et billede hos mange i vesten af, at verdenskrigens tankegang er på vej tilbage. Men virkeligheden er, at den nationalisme, der vokser frem i Japan i disse år, er en ny nationalisme, som har sin oprindelse i nutiden og ikke i en fjern fortid.

 

keiko-X

Bortført i København

Jeg udgav i 2011 bogen “Bortført i København – japanske skæbner i Nordkorea”. Den handler om den unge japanske pige Keiko Arimoto, som i 1983 under den kolde krig blev bortført til Nordkorea fra København, og den handler også om hendes bortførere.

Det er en bog om fire almindelige mennesker, som ikke er specielt store personligheder, og som ikke er specielt gode eller onde, men som bliver små brikker i det kyniske koldkrigsspil. Derved handler den også om tragiske skæbner, som aldrig er fuldt opklaret, og om dybe politiske konflikter, som den dag i dag kan lamme østasiatisk diplomati.

På baggrund af to års research forud for bogudgivelsen i sin tid kan jeg give et jordnært og menneskeligt foredrag om en krimi fra virkeligheden.

 

 

Germis Yasukuni

Japan – 70 år efter verdenskrigen

Jeg udgav i 2008 bogen “Undskyld på japansk” om det moderne Japans håndtering af sin krigshistorie. Bogen handlede om Japans mange undskyldninger i tidens løb for aggression og krigsforbrydelser under verdenskrigen og om, hvorfor de ikke har virket. Bogen handlede også om Japans isolation fra resten af Asien under den kolde krig og om konsekvenserne i vore dage af, at generationer af østasiater ulykkeligvis er vokset op med vidt forskellige fortællinger om verdenskrigen på hver sin side af Det Japanske Hav.

Et foredrag, hvor jeg forsøger at kigge fremad og spå om, hvornår “det historiske spørgsmål” holder op med at være et storpolitisk problem i Østasien. Foredraget vil også indeholde en rundtur i billeder ved det omstridte Yasukuni-tempel i Tokyo, hvor japanske familier ærer dem, der er døde i krig for Japan, inklusive 14 dømte krigsforbrydere.

Billede1