Afhopning afslører uenighed i Nordkorea

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

En afhoppet nordkoreansk karrierediplomat fra ambassaden i London har altid haft sin egen dagsorden.

Thae Yong-ho, den fremstående nordkoreanske diplomat, som i denne uge hoppede af til Sydkorea med sin familie, afspejler som person, at det på overfladen ensporede nordkoreanske system under overfladen rummer stor intern uenighed. Det har han gjort i årevis – også længe før sin afhopning.

”Thae Yong-ho havde en langt større forståelse for vores måde at se tingene på, end mange af hans kolleger hjemme i Pyongyang havde,” siger Geir Helgesen, direktør ved Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) i København og specialist i Nordkorea.

Han kender Thae Yong-ho personligt fra dennes tid som handelsattaché og senere ambassadør på den nordkoreanske ambassade i København forud for ambassadens lukning i 1998.

”Han søgte konstant efter måder, hvor han kunne bidrage til at få gang i udviklingen i sit land og skabe større åbenhed,” siger Geir Helgesen.

Nu har Thae Yong-ho tilsyneladende fået nok. Ifølge en række internationale medier citerer sydkoreanske efterretningskilder ham for, at afhopningen skyldtes, at han efterhånden var ”dødtræt af regimet”.

Intet projekt viser diplomatens selvstændige linje tydeligere end hans tilsyneladende meget naive ide i 1990’erne om at invitere Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen til både Nord- og Sydkorea som en slags mægler. En idé, som Geir Helgesen i slutningen af årtiet havde flere møder med Thae Yong-ho om, mens denne boede i København.

Idéen rimede godt med såvel Thae Yong-hos som NIAS’s ambition om at skabe dialog. En ambition, som den daværende ambassadør umuligt kan have været helt alene om i det nordkoreanske system, selv om det er uklart, i hvor høj grad han kørte sololøb under forberedelsesmøderne i København.

”I behøver ikke overbevise mig. Men hjælp mig med at overbevise mine kolleger hjemme i Pyongyang,” sagde han bønfaldende til de danske pressefolk, der var inviteret med på mæglingsrejsen, da de insisterede på frie hænder til at rapportere undervejs.

”Det gælder ikke kun ham. Jeg har gang på gang oplevet, at repræsentanter for styret i Pyongyang på den måde beder om gode argumenter, som skal hjælpe dem til at forklare deres bestræbelser på dialog til mere forsigtige repræsentanter for styret hjemme i Nordkorea,” siger Geir Helgesen.

”Uanset hvor afskyeligt regimet er, og uanset hvor meget det har på samvittigheden, må vi aldrig opgive dialogen med disse mennesker,” understreger han.

I sidste ende blev idéen om Anker Jørgensens mæglingsrejse aldrig til noget projekt. Det havde flere årsager, men en af dem var modvilje mod at spille hovedrollen hos hovedpersonen selv.

I Sydkorea spekulerer man nu i, om Thae Yong-hos flugt er udtryk for, at flere medlemmer af den nordkoreanske elite er ved at miste tilliden til systemet, og at flere af dem er så desperate, at de kan finde på at gøre ham følgeskab og afsløre dybe sprækker i systemet.

”Denne sag viser, at de nordkoreanske eliter har set, at der intet håb er for deres land,” siger Jeong Joon-he, der er talsmand for Sydkoreas genforeningsministerium, til det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

”Det viser også, at Nordkoreas den interne solidaritet i regimet svækkes.”

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *