(NYUUSU – news): Der er færre geishaer og maikoer i Kyoto, end der har været i århundreder. Det viser en optælling, foretaget tidligere i år af Kyoto Traditional Performance Arts Foundation i samarbejde med Kyotos fem geisha-distrikter.
Ifølge denne optælling er der nu 186 aktive geikoer (geishaer kaldes geikoer i Kyoto) og 73 aktive maikoer (geisha-lærlinge) i den gamle kejserby, i alt 259. Sammenlignet med et samlet antal på over 2500 for hundrede år siden i 1920’erne og tæt ved 1000 så sent som i 1960’erne.
På landsplan ser man samme tendens. Hvor der vurderes at have været mellem 40.000 og 80.000 rigtige geishaer af forskellig slags i 1920’erne, er der nu kun mellem 600 og 800. Dette tal er usikkert, for de færreste steder er geisha-erhvervet så velorganiseret og uddannelsen så standardiseret, som den er i Kyoto.
Faldet har mange årsager. Ældre geishaer orker ikke mere. Mange yngre bliver forelskede og forlader geisha-miljøet for at gifte sig og stifte familie. Og en stor del unge maiko-lærlinge dropper ud af uddannelsen, fordi den viser sig at være for krævende for dem.
Under alle omstændigheder er der færre penge i erhvervet til at understøtte de tilbageværende geishaer og alle miljøets hjælpere, undervisere og kunsthåndværkere, fordi deres traditionelle publikum af velhavende mænd og deres gæster i vore dage ofte vælger andre former for underholdning. Der er så mange andre tilbud, som ikke eksisterede i gamle dage.
Når geisha-verdenen trods tilbagegangen alligevel overlever og formentlig også overlever ind i den næste generation, skyldes det ikke mindst de populære ”odori”-shows, danseforestillinger på lokale teaterscener, som jeg i min bog, ”Geisha”, fra sidste år, kalder ”en demokratisering af geisha-kulturen”. Her kan ikke kun rige kunder og deres gæster på et eksklusivt tatami-gulv, men også den brede offentlighed i Kyoto – og ligefrem turister – opleve geishaernes fine færdigheder.
Det er oplagt, at geisha-kulturen derved mister meget af sin traditionelle eksklusivitet – på godt og ondt. Den er ikke den samme geisha-kultur som for bare et halvt århundrede siden – men det er en måde at overleve på for en fascinerende kunstform. Det er ikke første gang i historien, at turismen medvirker til at bevare traditionel kultur, men samtidig omformer den.
Den er ikke desto mindre værd at bevare. Det er udgangsbønnen i min bog med titlen ”Geisha – kunstner i kimono” fra sidste år. Den kan stadig købes med rabat for 200 kroner (plus 50 kroner, hvis jeg skal sende den). Skriv til mig på arc@asgerrojle.com, hvis du er interesseret.
