Flere og flere danskere rejser til Japan. Det er ikke så sært, for det er et fantastisk rejseland, og mange har gode oplevelser derovre.
Mange gør det mere eller mindre på egen hånd, men hvis I undervejs har lyst til at følges en dags tid eller to med en erfaren og vidende rundviser, så har jeg god erfaring med den slags, og jeg har nogle pauser i forårets løb mellem rejselederjob og journalistiske opgaver, hvor jeg gerne stiller op. Den præcise rute aftaler vi fra gang til gang – på basis af jeres interesser.
Jeg er efter planen i Tokyo i følgende perioder: 11.-17.april, 2.-9. maj og 16.-17. maj.
I Kyoto: 28.-30. april.
Og i Aizu-Wakamatsu: 11.-14. maj
Honorar for en dag (inklusive forberedelse og planlægning): 2400 kroner – plus nødvendig transport.
OBS: Jeg havde først sat honoraret op fra i år, fordi flere professionelle i rejsebranchen sagde til mig, at jeg tidligere udbød tilbuddet alt for billigt. Men nu er det gået op for mig, at jeg på den måde har udelukket nogle af dem, jeg egentlig gerne vil i kontakt med. Så nu har jeg tværtimod sat beløbet lidt ned i forhold til mit oprindelige tilbud.
Hvis du er interesseret, send en email til: arc@asgerrojle.com
"Jeg elsker følelsen af at præsentere deltagerne for steder, som er smukke, spændende og interessante, og så give dem noget ekstra. Ekstra forståelse for kulturen, ekstra indsigt i historien, ekstra underholdende vinkler på gængse turistmål. Det er min opgave at give en forklaring på ting, der kan virke sære og anderledes, men som alle sammen har en god forklaring. Samtidig er det en tilfredsstillelse at få det praktiske ved en rejse til at virke og give mit bidrag til at at få mennesker med forskellige interesser og aldre til at have det godt og hyggeligt sammen".
Asger Røjle Christensen er journalist og forfatter og har boet og arbejdet i Japan i 13 år af sit liv. Han har været rejse- og kursusleder i Japan gennem mange år.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.



