(NYUUSU – news): I dag er det firs år siden, at den knap fem kilo tunge plutoniumbombe ”Fat Man” blev kastet over den sydjapanske havneby Nagasaki. Et angreb, som inden årets udgang havde kostet 74.000 menneskeliv. Titusinder, der overlevede bomben i Nagasaki, levede videre i de følgende årtier med store fysiske og mentale smerter.
Det ekstra smertelige for atombombeofrene i Nagasaki må være, at man i dag ved, at da et ombygget B-29-bombefly ved navn Bockscar med Fat Man seks timer tidligere var afgået fra en amerikansk flybase på den lille ø Tinian i Stillehavet, var Fat Man i første række slet ikke tiltænkt dem.
Tre dage tidligere var storbyen Hiroshima længere mod øst blevet offer for historiens første atombombe. Den næste by på de amerikanske styrkers liste over udpegede atombombemål var en anden havneby, Kokura, på den sydjapanske ø Kyushus nordkyst, centrum for vore dages Kitakyushu kommune.
Tre fly var efter en kort briefing afgået samtidig fra flybasen langt mod øst. Men for at undgå at blive set på fjendens radarer fløj de hver sin rute mod Japan med al indbyrdes kommunikation slukket. Ud over Bockscar, som bar bomben, var der tale om et fly, hvorfra man skulle fotografere eksplosionen, samt et fly med diverse måleinstrumenter. Der var tale om et stort og tragisk videnskabeligt eksperiment.
Men ved mødestedet øst for Kyushu, efter 2400 kilometers flyvning, kunne de tre fly ikke finde hinanden igen. Escort-flyet med tændt kamera kunne ikke finde den aftalte position. Flyene cirklede rundt i et stykke tid og søgte efter hinanden, og der var forbrugt dyrebart brændstof, da det blev besluttet at flyve videre uden kamera-flyet.
Samtidig havde vinden skiftet retning, hvilket fik skydække og tung røg fra nabobyen Yawata, der havde været udsat for et voldsomt konventionelt bombeangreb aftenen før, til at blæse ind over Kokura. Det udpegede bombemål i byens centrum var ikke synligt med det blotte øje, og ordren lød på, at Fat Man ikke måtte udløses, hvis ikke bombemålet var det.
Først efter to forgæves indflyvninger, hvor man undgik ild fra japansk antiluftskyts fra jorden, blev Kokura opgivet, og de to amerikanske fly satte skyndsomt kurs mod Nagasaki 240 kilometer længere mod sydvest, operationens sekundære bombemål. Angrebet var planlagt til at ske midt i morgentravlheden i byens centrum – der var tale om terrorbombning mod civile – men nu var man allerede midt på formiddagen.
Da man nåede frem til Nagasaki, lå der et tungt skydække over byen, som også gjorde den usynlig fra den højde, hvor Bockscar og escort-flyet befandt sig. At komme ned, hvor man kunne se det planlagte bombemål i byens centrum, ville formentlig kræve flere indflyvninger, før det kunne lykkes, og det var ikke muligt, for der skulle stadig være tilstrækkeligt med brændstof i flyene til, at de efter bombningen kunne nå frem til den nærmeste amerikanske base på Okinawa.
Kaptajnen, major Charles Sweeney, og hans besætning tog derfor den skæbnesvangre beslutning at omgå deres ordre, opgive at se bombemålet med det blotte øje og nøjes med at kaste bomben på basis af flyets radar. Alternativet ville have været at opgive og kaste den dyrebare nyudviklede bombe i havet.
Da man derpå fløj ind over byen igen og midt i skydækket allerede havde udløst det lydsignal, som skulle åbne bombeåbningens luger og frigive selve bomben 30 sekunder senere, fortæller en amerikansk soldaterhistorie, at ”skyerne åbnede sig”, og at de faktisk gennem skyerne kunne se den ulyksalige by under sig, inden piloten drejede flyet hårdt mod venstre for at komme væk fra den forestående sprængning.
Ikke desto mindre endte man ved at benytte radaren med at ramme et tætbefolket område nord for centrum i Urakamai-dalen med flere store industrivirksomheder i stedet for som planlagt selve Nagasakis centrum to en halv kilometer længere mod syd.
Muligvis kostede bomben derved i første omgang lidt færre dødsofre, end meningen havde været ved at sigte efter det travle bycentrum, men der var langt flere små børn og ældre, som befandt sig hjemme klokken 11:02, blandt de umiddelbart dræbte og lemlæstede.
Firs år senere citerede Nagasakis borgmester, Shiro Suzuki, i dag ved en mindehøjtidelighed i byen et overlevende atombombeoffer for, at den umiddelbare konsekvens af bomben havde været, at ”rundt om mig var der mennesker, hvis øjeæbler var faldet ud. Lig lå udstrakt på jorden som sten”.
”Konflikter rundt om i verden forværres i et ondt kredsløb af konfrontation og opsplitning. Hvis vi fortsætter ad denne bane, vil vi udsætte os selv for atomkrig”, lød det i borgmesterens tale. ”Dette er en krise for menneskehedens overlevelse, som kommer tættere på hver eneste af os”.
Ovenstående beretning om bombetogtet mod Nagasaki 9. august 1945 er baseret på Susan Southards bog ”Nagasaki – livet efter atomkrigen”, der udkom på dansk på forlaget Pressto i 2016. Jeg oversatte dengang hendes bog fra engelsk til dansk. Bogen, som primært fortæller historien om fem overlevende atombombeofre og deres skæbne siden bomben, kan stadig købes hos forlaget.
Foto øverst: U.S. War Department, public domain
Foto nederst: Asger Røjle Christensen
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.